Halmdebat på Fynsværket
ENERGI: Halmen i fremtidens energiforsyning var emnet for et debatmøde på Fynsværket arrangeret af Danske Halmleverandører.
Der er ret bred politisk enighed om, at der skal anvendes mest mulig klimavenlig og CO2-neutral biomasse til energiproduktion i Danmark. Enigheden er dog knap så stor, når der skal fastlægges rammer for, hvilke typer af biomasse, der skal anvendes - og hvordan afgifter og eventuel støtte til anvendelsen skal prioriteres.
Det fremgik af et debatmøde, som mandag den 1. marts blev afholdt på Fynsværket i forbindelse med Danske Halmleverandørers årsmøde.
Op mod 80 landmænd, halmleverandører og -transportører fra store dele af landet deltog i mødet, der som indledere havde kraftværkschef Klaus Winther, Vattenfall Fynsværket, samt folketingsmedlemmerne Anne Grete Holmsgaard (SF) og Lars Chr. Lilleholt (V), der er deres partiers energipolitiske ordførere.
Halmen skal bruges
Efter at kraftværkschef Klaus Winther havde orienteret om Vattenfall’s aktiviteter og planer i Danmark, specielt den nye halmfyrede kraftvarmeblok FYV8 på Fynsværket, understregede Anne Grete Holmsgaard det uacceptable i, at store mængder halm ligger ubrugt hen.
- Halmen skal bruges, især til energiformål, hvor effekten er højest, betonede Holmsgaard og fremhævede, at SF’s overordnede energipolitik går på, at der skal bruges 100 procent vedvarende energi i el- og varmeproduktionen i 2035, hvilket forudsætter, at der bruges dobbelt så meget biomasse som i dag.
- Jeg er lidt betænkelig ved de forslag, der er fremme om frit brændselsvalg. Vi ønsker en status på biomassehandlingsplanen. Plus svar på Energistyrelsens fremskrivning, hvor halmforbruget falder. Og stillingtagen fra regeringen til, hvordan biomassen udnyttes optimalt.
Kapaciteten bruges ikke
-I biomassehandlingsplanen fra 1993 er det aftalt, at kraftvarmeværkerne skal stille kapacitet til rådighed til afbrænding af biomasse. Men for øjeblikket udnytter de ikke de muligheder, der er. De bruger ikke kapaciteten, fastslog Lars Chr. Lilleholt, der rejste spørgsmålet, hvordan man skal presse dem til det. Og hvordan man kan gøre landbruget til en mere aktiv energileverandør?
-Det er vigtigt at skabe rammer til det, for allerede fra næste år begynder forsyningerne af olie og gas fra Nordsøen at falde. Derfor er det vigtigt at fremme alternativerne.
-Til efteråret kommer klimakommissionen med oplæg til, hvornår Danmark skal være uafhængig af energitilførsel udefra, fortsatte Lilleholt. Vi ønsker blandt andet, at mindre værker - også de såkaldte »barmarksværker« - får mulighed for at skifte fra naturgas til biogas og biomasse.
Indlæggene fremkaldte en livlig debat med både kritik og mange forslag - blandt andet også om anvendelse af korn som brændsel, hvilket begge politikere gav udtryk for stor betænkelighed ved.
