Økologien i rammer på Skovsgaard

ØKOLOGI: Fejlagtige opfattelser om den økologiske drift på Skovsgaard Gods får ord med fra administrator Lars Johansen.

Allerede i det nye års første måned har Lars Johansen, administrator for Danmarks Naturfond på Skovsgaard Gods på Langeland, set udtalelser, som ikke stemmer overens med virkeligheden for driften af det økologiske gods.

- Seneste eksempel er en fynsk kalveproducent, der harcelerer over, at der snart er tvungen økologi i landbruget, og det har Skovsgaard med al tydelig demonstreret, at det ikke kan køre rundt, nævner Lars Johansen fra artiklen.

- Til slut i artiklen siger landmanden, at »i dag er der jo ikke engang dyr derovre mere«. Det er desværre ret ofte, at vi møder sådanne fejlagtige udmeldinger, men vi må ikke have været gode nok til at formidle vores driftsforhold, eller måske er lydhørheden mindre end ønsket.

- Det har aldrig været hensigten, at det skulle være demonstrationslandbrug for økologi med et ensidigt økonomisk sigte. Det er der mange, som gerne vil have opfattelsen af, konstaterer administratoren, der har været på Skovsgaard siden 1992.

Økologisk drift siden 1989
Godset blev arvet i 1979 - men ikke gældfrit - af Danmarks Naturfond, som er en selvstændig erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål. I 2003 har Danmarks Naturfredningsforening bevilget Danmarks Naturfond et gavebeløb, og driftsomlægning har gjort, at Naturfonden i dag er gældfri.

Lars Johansen beretter, at der har været vedvarende økologisk drift på stedet siden 1989. Første fire år var med en kødkvægsbesætning, dernæst ni år med malkekøer. Så fulgte fem år med økologisk planteavlsdrift uden husdyr, men siden 2007 har der været økologisk drift med kviehotel.

For Skovsgaards økologiske drift gælder særlige vilkår. 63 hektar er siden 1989 udlagt til vedvarende drift/overdrev/vådområder. Siden 2006 har der ikke været importeret gødning, og fra 2007 er der ikke vinterpløjet, og der har været efterafgrøder på alle vinterbare marker.

- I 2007 blev givet en miljøgodkendelse til 89,6 dyreenheder, svarende til 340 kvier, og vi valgte frivilligt, at der maksimalt må bruges gødning fra 0,35 DE pr. hektar, forklarer Lars Johansen.

Vedrørende kviehotellet nævner han, at det drives af Rosenlund Økologi ApS på Sydlangeland, og dyrene kommer fra Østergaard I/S Andst ved Vejen, som har en økologisk malkekvægbesætning på cirka 500 jerseykøer. Foderet dyrkes på Skovsgaards marker, som også tildeles staldgødningen.

Principper for planteavlen
Ud fra fastlagte principper driver Naturfonden Skovsgaard som et landbrug, der tager vidtstrakte natur- og miljøhensyn, og sikrer en tilstrækkelig indtjening for at bevare den økonomiske frihed.

Lars Johansen nævner om naturbegrebet, at det skal ses meget bredt. Både som naturindholdet i omdriftsarealer, i arealet uden for omdriften samt i de tilknyttede naturarealer. For at sikre naturindholdet bliver mange af arealerne afgræsset.

- Af miljøhensyn er især næringssaltbelastningen central, men der vil også være opmærksomhed på energiforbruget herunder CO2-udledningen. Næringssaltbelastningen kan især påvirkes af næringssalttilførsel og -fraførsel samt af jordbehandlingen, forklarer administratoren, der skal tilrettelægge markplanen efter præmisserne.

Grønt regnskab viser resultater
Hvert år aflægges et grønt regnskab, som både omfatter naturindhold og næringssalt og CO2-regnskab.

Med det sidste i hånden fra november 2009, der dækker driftsåret 2008, viser Lars Johansens indsamlede data følgende hektarudbytter for sædskiftets afgrøder: Spelt 30 hkg, triticale 32 hkg, byg/ært 3500 FE, kløvergræs I 4000 FE, kløvergræs II 4000 FE, vedvarende græs 1500 FE og enggræs 150 FE.

Næringsstofregnskabet viser et plus for N på 21 kg, et minus for P på 4 og minus 17 kg for K. I forhold til sammenligningstal ligger Skovsgaards kvælstofoverskud i 2008 meget lavere end andre bedrifter.

Lars Johansen har også 2009 tal for afgrødernes Dækningsbidrag II. Foruden ovennævnte afgrøder i 2008 var der også emmer med i markplanen. Samlet for alle afgrøder viser dækningsbidraget 2.754 kroner pr. hektar.

- Når dette tal sammenholdes med resultaterne fra konventionelle bedrifter mellem 150-275 hektar i »Driftsanalyse fra Patriotisk Selskab for 2008/2009«, som er 3.101 kroner pr. hektar, så kan vi godt være tilpas med at fremlægge resultaterne. Desværre fremgår der ikke tal for økologiske bedrifter i oversigten, siger Lars Johansen.

Tendensen udvikler sig
- Da Skovsgaard Gods overgik til økologisk drift var der vel omkring 500 økologiske landbrug herhjemme, og aktuelt er der vel 4-5.000, så tendensen udvikler sig.

- Vi er tryg ved at vise, hvordan det hænger sammen, men, som mange andre steder, går turen op og ned. De seneste år kan det ses af konkrete tal, at der ikke er de store forskelle mellem økologiske og konventionelle brug, siger Lars Johansen.

Som belæg for udtalelsen henviser administratoren for Skovsgaard Gods til en analyse fra Landscentret Økonomi over regnskaber i perioden 2004-2008, hvor der set over en femårig periode ikke er de store forskelle på at være økologisk og konventionel planteavler.

Læs også