DN og landbruget på kollisionskurs

Landmændene skal ikke have flere miljøgodkendelser.

I hvert fald ikke før vand- og naturplanerne er på plads. Det mener præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun opfordrer kraftigt miljøminister Troels Lund Poulsen til at få sat nogle rammer for, hvor meget kvælstof, der må være i et givent vandopland, og hvor meget landbruget må påvirke de naturområder, som Danmark er forpligtet til at beskytte via vores EU medlemskab.

- Miljøministeren må se at komme i arbejdstøjet og få sat rammerne for, hvordan vi kan have natur og landbrug i Danmark. Vand- og naturplanerne skulle allerede være sendt i forhøring i oktober 2008, og de er ikke kommet endnu. Hvis kommunerne fortsætter med at give miljøtilladelser til landmændene, før rammerne er på plads, så kan samfundet blive tvunget til at købe tilladelserne tilbage. Det er det, der er sket i Holland, og det er milliarder af kroner, vi taler om, påpeger Ella Maris Bisschop-Larsen.

Nødvendige værktøjer
Formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, er ikke uenig med Danmarks Naturfredningsforening, når det gælder miljøministeren.

- Ministeren må tage sin opgave i denne sag langt mere seriøst. Kommunerne står og skal lave handleplaner til de vand- og naturplaner, som de statslige miljøcentre har udarbejdet. Derfor skal kommunerne forsynes med de nødvendige værktøjer, så de også kan beregne de økonomiske konsekvenser, siger Niels Rasmussen i Landbrug FYN's dobbeltinterview med de to sydfynske organisationsledere.

Den fynske landboformand er derimod ikke enig med naturfredningsforeningens præsident, når hun ønsker fuldt stop for flere miljøgodkendelser.

19.000 tons mindre kvælstof
- Jeg kan godt forstå, at man vil lægge pres på miljøministeren, men jeg forstår ikke ønsket om at stoppe for miljøgodkendelserne til landbruget. Ret beset giver en miljøgodkendelser i hvert eneste tilfælde en forbedring af den miljømæssige tilstand og ikke en forværring. Og når vi snakker kvælstofudvaskning, så hænger den ikke meget sammen med, om vi udvider husdyrproduktionen, fordi udvaskningen, der kommer i forbindelse med dyrkning af landbrugsjorden ikke afhænger af, om der gødes med husdyrgødning eller handelsgødning, påpeger Niels Rasmussen.

Den forklaring køber DNs præsident ikke.

- Det kan godt være, at kvælstofudledningen bliver mindre pr. produceret enhed, når man giver en miljøgodkendelse, men hvis landmanden samtidig udvider sin husdyrproduktion kraftigt, så er man nødt til at se på den samlede belastning af et bestemt område, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Vi ved, tilføjer hun, at udvaskningen ifølge Grøn Vækst skal reduceres med 19.000 tons. Det er i det lys, man er nødt til at finde ud af, om man kan fortsætte med at give flere miljøtilladelser til landbruget, hvis de indebærer meget store udvidelser af husdyrproduktionen i et område. Målene skal opfyldes indenfor de enkelte vandoplande, og det er det, der kan blive rigtig svært.

Frivillighed duer ikke
Landbruget har accepteret det overordnede reduktionskrav på de 19.000 tons kvælstof i Grøn Vækst. Det er det, der ifølge Niels Rasmussen skal til, for at Danmark kan implementere EU's vandrammedirektiv. Landbruget er indstillet på at finde de 9.000 tons ved at tage arealer ud af dyrkning, fordi det er den mest effektive måde at reducere kvælstofudvaskningen på.

Landboformanden frygter imidlertid, at en generel nedsættelse af kvælstofnormen kan blive en del af løsningen, så landmændene med andre ord får mindre kvælstof at gøde deres hvede, havre og raps med.

- Hvis man reducerer udvaskningen fra grundvandet med 10.000 tons ved en normreduktion, så kan vi simpelthen ikke dyrke afgrøder i Danmark. Vi er nødt til at håndtere de sidste 10.000 tons på en anden måde, siger han.

Obligatoriske bræmmer
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil de 19.000 tons kvælstof slet ikke være nok til at opfylde vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i vandmiljøet og gunstig bevaringsstatus i naturområderne. Derfor skal der stilles nogle meget kontante krav til landbruget.

- Miljøministeren forestiller sig, at bræmmer langs vandløbene bliver det eneste obligatoriske krav til landmændene. Resten skal klares med frivillighed. Men det duer ikke med frivillige aftaler. Det har vi prøvet i forbindelse med frivillig brak, nedbringelse af pesticidforbruget og de 16.000 hektar våde enge. Ingen af delene har landbruget levet op til. Det eneste, der duer, er, at man skal, påpeger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hvad koster naturen?
Ifølge Niels Rasmussen kan samfundet få al den natur, det vil have – hvis bare man vil betale for det.

- Frivillighed duer kun, hvis der også er økonomi i tingene, så landmændene holdes skadesløse. Hele oplægget omkring implementeringen af vandrammedirektivet har været en frustrerende oplevelse for landbruget. Jeg havde håbet på en økonomisk prioriteringsdebat i samfundet i relation til kvalitetsmålsætningen – god økologisk tilstand, siger landboformanden.

- Hvad er det, tilføjer han, som vi får ud af at føre naturen tilbage til en tilstand, der i princippet er uberørt af menneskehænder, sammenlignet med, hvad vi kan få for pengene ved at investere i flere plejehjem til de ældre, og bedre skoler og undervisningsvilkår for vores børn?

Ella Maria Bisschop-Larsen understreger, at det ikke handler om at føre naturen tilbage til stenalderstadiet. Det handler om, at Danmark via vores EU-medlemskab har forpligtet sig til at sikre den biologiske mangfoldighed.

- En tredjedel af arterne i Danmark er ved at uddø, og miljøministeren har ingen planer for, hvad der skal gøres for at stoppe udviklingen. Han læner sig bare tilbage og siger, at det må kommunerne tage sig af. Men det er jo ministeren, der skal dirigere med orkesteret – men han dirigerer ikke noget som helst, mener hun.

Forbrugerne for lidt kvalitetsbevidste
Niels Rasmussen er enig i, at samfundet må foretage nogle prioriteringer og sætte retningslinjerne for, hvad det er, man vil.

- Vi vil ikke drive landbrug, som forarmer den danske natur. Men man redder ikke naturen ved at skrue udviklingen baglæns. Vi skal sikre naturens mangfoldighed gennem en fortsat udvikling af teknologien og ikke ved at skrue ned for fødevareproduktionen, siger Niels Rasmussen og tilføjer, at bevaringen af en mangfoldig natur skal gå hånd i hånd med en lønsom landbrugsproduktion.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at løsningen ligger i en omlægning af landbrugsproduktionen til 100 procent økologisk drift indenfor de næste 30 år.

- Det er vores bud på, hvordan man både sikrer natur, miljø, klima, dyrevelfærd, rent drikkevand, eksportindtægter og forbrugernes ønsker, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, som mener, at Danmark som en lille fødevareregion bør satse på produktion af kvalitetsfødevare frem for storproduktion.

Niels Rasmussen køber ikke DNs fremtidsvision for landbruget med 100 procents økologisk produktion.

- Jeg er 100 procents modstander af en politisk styret fødevareproduktion. Det er landbrugets indstilling, at vi vil sikre udviklingen af en markedsdrevet økologisk produktion. Det vil sige, at produktionen skal omlægges til økologi, hvis der er efterspørgsel og et købedygtigt marked for det, siger Niels Rasmussen.

- Det største problem for dansk landbrug, tilføjer han, er nogle håbløst lidt kvalitetsbevidste forbrugere. For er der noget, vi kan i landbruget, så er det at levere kvalitet. Vi kan tilfredsstille alle kvalitetskrav, hvis markedet er der. Men det er det ikke i øjeblikket.

Landbruget som fjendebillede
Når Danmarks Naturfredningsforening overhovedet har en mening om dansk landbrug, så er det ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen ikke fordi, foreningen er interesseret i landbrug som sådan. Drivkraften er interessen for naturen og den biologiske mangfoldighed.

- Landbruget sidder på over 60 procent af det danske areal. Derfor er vi nødt til at interessere os for landbruget. Hvis ikke vi gør det, så kan vi heller ikke sikre danskerne rent drikkevand i fremtiden, siger præsidenten, som tilføjer, at landmændene er dygtige til at organisere sig og bevare en indflydelse, som erhvervet slet ikke er berettiget til.

- Det er ærgerligt, mener Ella Maria Bisschop-Larsen, at landbruget bliver ved med at køre ud af en vej, som alle andre kan se ikke er den rigtige – nemlig stordrift. Det er en vej, som kun fører til, at nogle få dyrker jorden, og at ingen tjener penge.

Niels Rasmussen peger på nødvendigheden af et konkurrencedygtigt landbrug og understreger, at dansk landbrug er dygtige til at frembringe fødevarer af en ensartet, høj kvalitet. Han ser samtidig Danmarks Naturfredningsforening som en nødvendig modpol i hele debatten om landbrugets fremtid.

- Men, understreger den fynske landboforeningsformand, jeg kunne godt ønske mig lidt mere faglig substans i naturfredningsforeningens argumentation. Men det skal man nok ikke forvente. De eksisterer jo også i kraft af nogle fjendebilleder, og her er landbruget tydeligvis en afgørende faktor.