Lodsejere på vagt overfor Vattenfall

Foreningen Nej til CO2 lager blev noget overraskede, da Vattenfall den 1. september meldte ud, at de udskyder det danske CO2 lager i op til seks år og aflyser forundersøgelserne.

I månederne forinden havde bølgerne nemlig gået højt omkring det planlagte CO2 lager i den sydlige del af Jammerbugt Kommune, hvor massive borgerprotester havde bremset projektet.

Men foreningen var skeptisk og bad derfor en advokat om at få aktindsigt i korrespondancen mellem Vattenfall og Energistyrelsen.

Via den aktindsigt finder de ud af, at allerede dagen efter, den 2. september, har Vattenfall sendt en mail til Energistyrelsen.

Heri skriver de:

- Vattenfall ønsker som nævnt ikke at opgive projektet, men er nu i gang med at udforme en arbejdsplan, der afspejler de nuværende forhold. I den forbindelse ønsker vi at ansøge Energistyrelsen om en arealreservation af det tilladelsesområde, som er anført i den indsendte ansøgning om tilladelse til at anvende undergrunden til lagring af CO2.

Arealet, der her er tale om, er en ny afgræsning fra den 12. juni, der er på 204 kvadratkilometer mod oprindeligt 55.

Aktindsigten har også afsløret, at Vattenfall har holdt møde med Energistyrelsen den 19. oktober, hvor de har drøftet konkrete tiltag i forhold til CO2 lageret.

- Vi tror ikke, at de nogensinde er stoppet. Det har de bare meldt ud for at få fred fra os og pressen, siger Asger Møller Madsen.

Sagen er slet ikke død
Kommunikationschef hos Vattenfall, Marianne Reedtz Sparrevohn, bekræfter, efter henvendelse fra Landbrug NORD, at det er rigtigt, at Vattenfall har udskudt projektet, men at de aldrig har droppet planerne helt. 

Det er blot udskudt på grund af finanskrisen.

- Vi håber fortsat på, at det kan lade sig gøre. Derfor har vi været i kontakt med Energistyrelsen, så vi kan opretholde muligheden. Vi forsætter på papiret med at undersøge mulighederne for et CO2 lager, siger kommunikationschefen.

Hun oplyser, at Vattenfall stadig mener, at et CO2 lager er et godt bud på at løse klimaproblemerne.

- Pausen giver os bedre tid til at tale med lokalbefolkningen, myndigheder med mere. CO2 lagring er stadig nyt, og det tager tid at implementere i befolkningen, siger hun.

Foreningen Nej til CO2 lager vil fortsætte med at overvåge korrespondancerne gennem aktindsigten, og de planlægger endnu et borgermøde måske allerede inden jul.

- Vi hejser flaget igen. Sagen er slet ikke død. Vi ved jo heller ikke, hvad der kommer næste gang fra advokaten, siger Asger Møller Madsen.

I februar i år begyndte planteavlerne Asger Møller Madsen og Hans Skole samt mælkeproducent Bjarne Jensen at snakke sammen om det CO2 lager, som energiselskabet Vattenfall har planlagt i området.  

De var nemlig slet ikke tilfredse med, at det skal ligge under deres og 400 andre lodsejeres jord i den sydlige del af Jammerbugt Kommune fra Birkelse mod nord til Gjøl i syd på et dengang 55 kvadratkilometer stort område.

Den snak førte til foreningen Nej til CO2 lager, der i dag har 135 medlemmer.

Foreningen betragter CO2-lageret som et forsøg, da der aldrig tidligere har været CO2 lagre på landjord. De frygter, at CO2’en kan trænge op gennem jordoverfladen og kvæle alt liv – også menneskeliv.

- Det er en risiko, vi bliver bedt om at leve med. Det er utilgiveligt at lave forsøg under beboede områder, siger Lotte Koefoed, der er medlem af bestyrelsen i foreningen mod lageret.

Samtidig frygter de, at deres ejendomsværdi vil falde drastisk, hvis ejendommen ligger ovenpå en CO2 losseplads, som de kalder det.

Begyndte at vise tænder
Ingen af lodsejerne var for øvrigt særligt begejstrede for Vattenfalls fremgangsmåde, da de skulle foretage de første undersøgelser af undergrundens beskaffenhed i efteråret 2008.

De tiltvang sig adgang, beskriver bestyrelsesmedlemmerne.

For Bjarne Jensen betød det, at majsen blev mast ned, og flere dræn blev ødelagt. Hos Asger Møller Madsen ville de ind over nysåede marker, og bestyrelsesmedlem Jesper Svarre kunne ikke hente sine kreaturer hjem, fordi Vattenfall var i gang med undersøgelser. Bestyrelsesmedlem Ann Louise Jørgensen nægtede dem adgang.

- Men de gik ind alligevel, fortæller hun og bakkes op i sin frustration over energiselskabets opførsel af de andre bestyrelsesmedlemmer.

Der var selvfølgelig kompensation for de skader, som energiselskabet havde forårsaget, men helt villige til at betale var de ikke, fortæller bestyrelsesmedlemmerne.

- Her begyndte de første gang at vise tænder, fortæller Jesper Svarre.

Modstanden vokser
Vattenfall afholdt et par orienteringsmøder om CO2 lageret i løbet af efteråret og det følgende forår.

- De kunne ikke fortælle os, hvor de skulle køre henne til de næste undersøgelser, hvordan økonomien i lageret så ud, eller hvor stor sikkerheden var, fortæller Lotte Koefoed, der har sat sig grundigt ind i både fordele og ulemper ved et CO2 lager.

Foreningen fik den 14. maj foretræde for Regeringens Energipolitiske Udvalg, hvor de fremførte deres kritikpunkter.

Modstanden mod lageret voksede, og da Vattenfall den 24. april sendte aftaler til underskrift ud til de berørte lodsejere, besluttede 27 landmænd, der tilsammen ejer næsten halvdelen af det berørte areal, ikke at underskrive lodsejeraftalerne.

Heri blev de ellers tilbudt et engangsbeløb på 3764 kroner plus 1000 kroner pr. hektar plus yderligere kompensation for strukturskader og afgrødetab.

Truer med ekspropriation
I lodsejeraftalen blev der ifølge foreningen også truet med ekspropriation i forhold til undergrundsloven.

- Men det har Vattenfall slet ikke bemyndigelse til. Det er kun staten, der har det, mener Asger Møller Madsen.

Men ved ikke at underskrive lodsejeraftalerne på halvdelen af arealet fik foreningen bremset Vattenfall. Den 1. maj bliver forundersøgelserne udsat i et år.

Foreningen tøver ikke med at kalde Vattenfalls fremgangsmåde for mafiametoder og direkte svindel.

Forsoning
For foreningen ser det efterhånden ud til, at Vattenfall har taget kritikken til sig. Sidst i juni måned anmoder de dog Energistyrelsen om tilladelse til at etablere lageret.

Heri skriver de, at undersøgelserne er udskudt for at give plads til en forbedret dialog med befolkningen.

Borgerne og Vattenfall holder det, Asger Møller Madsen kalder et forsoningsmøde på rådhuset med deltagelse af Jammerbugt Kommunes borgmester Mogens Gade (V). På mødet planlægges det, at der skal afholdes en offentlig høring hen på efteråret.

Vattenfall melder også ud, at de vil etablere et informationskontor i Aabybro, hvor bekymrede borgere på tomandshånd kan få svar på deres spørgsmål.

Kort derefter indkaldes der til møde i en lodsejergruppe, der er udpeget af Vattenfall. Her er både Lotte Koefoed og Jesper Svarre medlemmer.

- Lige pludselig skulle lodsejeraftalen ændres, og der skulle sendes nye aftaler ud, fortæller de.

Der arbejdes fortsat på lageret
De blev derfor noget overraskede, da Vattenfall selv meldte ud den 1. september, at de udskød planerne på grund af finanskrisen.

Nu følger foreningen nøje udviklingen, for de er overbevist om, at Vattenfall stadig arbejder aktivt med planerne om lageret, men nu blot skjult for offentligheden og pressen.