Landbruget: Afbrænd mere halm

Øg anvendelsen af halm som brændsel i kraftværkerne, mener landbruget. Politikere er afventende. 

IC3-tog.

Sådan lyder halmleverandørernes egen lidt galgenhumoristiske betegnelse af de mange stakke med halm, der i øjeblikket fylder godt i landskabet.

- Halmen står i lange baner og rådner lige så stille, konstaterer formanden for Halmleverandørforeningen for Syd- og Sønderjylland, Hans Otto Sørensen, Skærbæk.

Halm ude af betragtningerne
Hans Otto Sørensen synes, at det er paradoksalt, at politikere som klima- og energiminister Connie Hedegaard og statsminister Lars Løkke Rasmussen lover en masse tiltag, der skal give lavere CO2-forbrug, uden at halmen tages mere med i betragtningerne.

- Politikernes skåltaler står i skærende kontrast til realiteterne. Alle snakker om klimaforandringerne, og at der skal gøres noget. Sagen er, at ved at bruge halm, ja bare udnytte den kapacitet, der allerede er der, kunne der gøres meget allerede i dag, siger han.

Formanden er frustreret over, at Dong Energy igen i år kun har købt en lille mængde halm. Ifølge Hans Otte Sørensens vurdering mangler Dong Energy at udnytte 10-15 procent af selskabets nuværende afbrændingskapacitet.

Halm-afventen
Også formand for Dansk Planteproduktion og Bioenergisektionen i Landbrug & Fødevarer, Torben Hansen, ser gerne, at dansk halm i langt højere grad anvendes til energiformål.

- Gennemsnitligt bruges 1,4 millioner ton halm årligt til fyring. Vi så gerne en fordobling i afsætningen af halm til energiformål, og gerne så hurtigt som muligt, siger Torben Hansen til Effektivt Landbrug.

Noget tyder dog på, at de mange halmstakke landet rundt må blive liggende en rum tid endnu, viser en rundringning, som Effektivt Landbrug har foretaget til folketingspolitikere i Det Energipolitiske Udvalg.

Fokus på sagen
Dansk Folkepartis energiordfører og medlem af Folketingets energipolitiske udvalg, Per Dalgaard, er ganske vist ikke afvisende over for at lave en politisk løsning, der øger afbrændingen af halm i kraftværkerne.

- Men nu er der blevet stillet nogle spørgsmål til ministeren (Connie Hedegaard, red.), efter at Danske Halmleverandører har haft foretræde for Det Energipolitiske Udvalg (22. oktober, red.), og så skal hun have lov til at svare på det. Så der er fokus på sagen, og jeg kan sige, at jeg har ikke umiddelbart noget imod en øget afbrænding af halm i kraftværkerne.

- Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at den nuværende situation er hensigtsmæssig, siger Per Dalgaard.

Overordnet
Et andet medlem af Det Energipolitiske Udvalg, Per Ørum Jørgensen (KF), vil ikke lægge sig fast på at fremme én biomasseressource frem for en anden.

- Vi er mere fokuseret på det overordnede mål: At skabe et bredt spektrum af biomasseressourcer ved generelt at skabe de nødvendige rammer. Der er ingen tvivl om, at der bliver behov for en stor mængde biomasse fremover, men det er svært for os politikere at sige, at det lige er dét her biomasseprodukt, som skal fremmes. Vi vil hellere have, at tingene af sig selv gror op nedefra, end vi vil detailregulere området, siger Per Ørum Jørgensen.

Per Ørum Jørgensen henviser endvidere til, at regeringen ikke ønsker at komme med initiativer på området før til næste år, hvor klimakommissionen spiller ud med en rapport på området.

Paradoks
Hans Otto Sørensen mener, at politikerne tøver for meget.

- Hvis det bare bliver et spørgsmål om at øge anvendelsen af biomasse generelt, så vil vi se det ene skib efter det andet fra Canada anløbe havnene med træpiller eller træflis. At det skal sejles den halve jord rundt, og at fragtbådene ikke betaler CO2-afgift, taler ingen om, lyder det fra Hans Otto Sørensen.

Professor Claus Felby, Københavns Universitet, mener, at halm er besværligt at bjerge.

- Derfor er det meget dyrt, og desuden er det dårligt at brænde af. Det gør, at kraftværkerne hellere vil bruge anden biomasse, siger han til Ing.dk.

Ifølge Claus Felby køber kraftværkerne først og fremmest træ fra udlandet.

- 80 procent af al biomasse er træ, og sådan vil det også være fremover, lyder det fra professoren ifølge Ing.dk.

I stedet mener Claus Felby, at halmen i højere grad skal bruges til biobrændstof, gødning og foder.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Dong Energy.

Chefkonsulent i Energistyrelsen, Sigurd Lauge Pedersen, oplyser, at kraftværkerne ifølge biomasseaftalen fra 1993 skal etablere en kapacitet, så de kan anvende 1,2 millioner ton halm og 0,2 millioner ton træ hvert år.

Senere er der stødt en tillægsaftale til, som bestemmer, at kraftværkerne skal etablere kapacitet til anvendelse af 1 million ton halm, 0,2 millioner ton træ, mens kraftværkerne frit kan bestemme, om de sidste 0,2 millioner ton skal anvendes til træ, halm eller begge dele.

Der er imidlertid ikke noget krav om, hvor meget halm, kraftværkerne skal bruge.

Potentiale
- Tallene siger alene noget om kraftværkernes kapacitet. Kraftværkerne er ikke tvunget af staten til at bruge bestemte mængder halm i deres produktion, forklarer Sigurd Lauge Pedersen. Han påpeger, at kraftværkernes reelle anvendelse af halm styres af blandt andet markedsøkonomiske faktorer, CO2-kvoter og tilskudsstørrelser (i øjeblikket får kraftværkerne et tilskud på cirka 15 øre pr. kWh el produceret på halm).

Ifølge Energistyrelsen var der sidste år en ledig ressource på 2,5 millioner ton halm, der - i hvert fald i teorien - lige så godt kunne afbrændes i kraftværker. For hvert ton halm, som afbrændes, spares der en CO2-udledning på 1,4 ton.

Potentialet er dermed en reduktion på to procent af Danmarks klimagasudledning.

Læs også