En økonomisk lammer fra politikerne

Et krav om op til 37 procent efterafgrøder i sædskiftet risikerer at rive tæppet mere eller mindre væk under Kaj Rasmussens foderproduktion til sine 560 søer, og den tilhørende årlige produktion på 15.000 slagtesvin.

Kaj Rasmussen, der driver 300 hektar traditionel planteavl på Ørslevgård i Ørslev ved Ringsted, vurderer, at han med en kornpris på 80 kroner pr. kilo årligt vil kunne trække mindst 300.000 kroner fra en i forvejen rød bundlinje - uden kompensation.

- Et eller andet sted kan det jo være det sidste, der kan få læsset til at vælte, lyder det fra Kaj Rasmussen, der føler sig hårdt ramt på konkurrenceevnen.

- Det er et voldsomt indgreb. Jeg har ikke mulighed for at tjene de penge andre steder. Og jeg har jo ikke købt min jord i sin tid ud fra en forestilling om, at jeg siden hen ville få store begrænsninger i mine handlemuligheder i sædskiftet - uden kompensation, siger Kaj Rasmussen.

Han mener, at det er urimeligt, hvis han bliver ramt hårdt, blot fordi han har svin, laver foderet selv, og bor i et »forkert« område - underforstået et miljøfølsomt område med lerjord.

Normer reelt ned
Kaj Rasmussen risikerer - på et areal på cirka 100 hektar - at høste 30-40 hektokilo mindre pr. hektar, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Dét korn skal han ud at købe i stedet for, for at kunne fodre sine svin. Dertil kommer, at Kaj Rasmussens ejendom reelt bliver sat ned i kvælstofnormerne med 15-20 kilo N, fordi man skal indregne en opsamlingseffekt af efterafgrøderne, som, påpeger han, er tvivlsom.

Kaj Rasmussen opfordrer i stedet politikerne til at satse endnu mere på våde enge og andre særlige områder, hvor der efter hans opfattelse kan hentes langt større miljømæssige gevinster.

- Det virker lidt som om politikerne skyder med spredehagl lige nu med tiltag, hvor det er uklart, om de virker ordentligt. De forskellige indsatser for et bedre miljø er ikke så sammentænkt, som jeg kunne ønske mig, siger Kaj Rasmussen.