Skovens økonomi kræver driftsledelse

En regnskabsoversigt for private skoves driftsresultater gennem de seneste år fra Dansk Skovforening viser ikke de mest opløftende tal for økonomien i den danske skovdrift.

I oversigten for perioden 2002 til 2007, der omfatter et bevokset areal omkring 50.000 hektar, er det værste år i 2002. Her er et minus på 516 kroner pr. hektar. Det bedste og eneste år med overskud er 2007 med 100 kroner pr. hektar.

For 2008 er der atter et forventet minus, og fra Dansk Skovforening lyder meldingen for 2009, at der bliver et meget, meget skidt år for skovbruget. For mange skovejere har biindtægterne fra jagt samt husudlejning derfor stor betydning for de totale driftsresultater.

Energitræ er et lyspunkt
- Fra skoven er juletræerne og pyntegrønt det opløftende, men for løvtræerne er der dårlig afsætning og priser. Danske løvtræssavværker køber næsten ikke træ, påpeger skovrider Keld Velling, Oure.

Han nævner, at selvskovning lige nu er i udvikling, og området for energitræ er et lyspunkt, hvor træ og flis bidrager med en stadig større andel af vedvarende energi.

Med selvstændig virksomhed bistår Keld Velling med rådgivning om skovdrift samt direkte driftsledelse for flere fynske, private skovdistrikter.

- Samtidig har der også været administrative funktioner nogle steder, fortæller Keld Velling under samtalen, som finder sted på Holckenhavn Gods.

347 ha skov
Tilbage i 1993 og en halv snes år frem inden ejerens overtagelse af den fulde drift på godset varetog Keld Velling tillige arbejdet som godsforvalter, og den del, som vedrører lønningsarbejdet er fortsat i hans varetægt.

- Med ejerens visionære og effektfulde investeringer er det blevet den største arbejdsplads for unge mennesker i Nyborg, så det medfører et interessant, supplerende aspekt til skovdriften, siger Keld Velling.

Skovbruget på Holckenhavn omfatter 347 hektar, heraf bevokset 298 hektar. Landbruget omfatter 468 hektar, hvoraf det bortforpagtede landbrug er 410 hektar.

To mio. i skoven
- Med løvtræer i to tredjedel af skoven er det markedet for disse træer, som umiddelbart har stor indflydelse på driften. Men i den aktuelle situation er nåletræerne og ikke mindst juletræer og især pyntegrønt på en tredjedel af arealet den økonomisk, gunstige del fra skovdriften, fortæller Keld Velling.

Isoleret set for Nobilis til klippegrønt, som optager 15 procent af skovens bevoksning, så bidrager denne produktion til over halvdelen af omsætningen i skovdriften.

- Løvtræernes manglende økonomiske bidrag har ikke mindst været påvirket af flere stormfald. Dels det helt store i 1999 og et mindre i 2005. For nåletræerne blev der store vandlagre af træ, som kraftigt påvirkede priserne, men det forekommer positivt, at disse lagre nu er tømt, vurderer Keld Velling.

På Holckenhavn Gods er der ifølge skovrideren en årlig omsætning fra skovdriften på to millioner kroner, og han glæder sig over, at der ikke er røde tal, men det er også et nødvendigt krav for bedst muligt økonomisk totalresultat.

Natura 2000 i praksis
På Holckenhavn har Skov- og Naturstyrelsen og ejeren, Christina Hou Holck, gennemført et forsøgsprojekt om registrering af arealer til beskyttelse under Natura 2000. 60 hektar forventes udpeget som Natura 2000, da de udgør tre af ti forskellige naturskovtyper, som er prøveprojekter.

- Det er naturligvis positivt at være part i projektet, men der er økonomiske og administrative konsekvenser, der er mindre positive. Alle større forandringer beror på tilladelser. For eksempel konvertering af nåletræ til pyntegrønt skal ansøges, og ændringer kan stoppe den praktiske udførelse, siger skovrideren.

Det er imidlertid også med skovriderens ægte engagement i »sin« skov, at han fremviser et stykke bøgeskov, som ifølge bevoksningslisten er fra 1871, og er med i Natura 2000. Her vil foryngelsen i den fremtidige drift skulle ske ved naturforyngelse eller selvforyngelse.

- En bekymring, som må fremføres, er tvungne, unødvendige og erstatningsfrie indgreb i løvskovene. Senest den såkaldte »strenge artbeskyttelse« som skal sikre en række flagermusarter og andre dyr. Det kan give væsentlige begrænsninger for løvskovsdyrkningen i danske skove, påpeger skovrider Keld Velling.