Godt 12 grise fravænnede pr. kuld uden brug af ammesøer er strategien i driftsfællesskabet Hjarup Vestergård.
På Vigård ved Vejen er ammesøer et Fyord. 14 grise bliver lagt til hver so, og der fravænnes 12,5 grise pr. kuld.
- Mit mål er ikke »X« antal grise pr. årsso, men 1.200 fravænnede grise fra 100 søer hver tredje uge.
- Dem, der stræber efter 30 grise eller mere pr. årsso, tjener jo ikke penge, men det har jeg i sinde at gøre.
Sådan siger Jeppe Bloch Nielsen, der ejer ejendommen Vigård, der ligger for enden af Vejen Golfklub. Den 800 store sobesætning driver han i driftsfællesskabet Hjarup Vestergård Aps sammen med sin bror og far Mads og Kurt Bloch Nielsen, der tilsammen har svin på i alt ni gårde i Vejen-Kolding-området. De to sobesætninger er på henholdsvis 800 og 250 søer. De resterende ejendomme er med henholdsvis smågrise og slagtesvin.
Farestien er den dyreste
Når ammesøer er et fy-ord, så skyldes det, at farestien er den dyreste sti, så dem skal der være færrest mulige af, argumenterer Jeppe Bloch Nielsen. Derfor laves der stort set ikke ammesøer på Vigård.
Der er to farestalde i besætningen med 100 farestier i hver, der tømmes på skift. Desuden er der en mindre farestald på 20 pladser, der fungerer som bufferstald.
Farestierne vender desuden, så søerne vender fronten mod staldgangen. Det giver bedre mulighed for at holde øje med grisene i smågrisehulen, og mere rolige søer.
- Vi skal se enden af søerne én gang i de fem uger, men grisene skal vi se hver dag. Desuden farer søerne ikke op, når man går ind i stalden, fordi de kan se, hvad der foregår, oplyser Jeppe Bloch Nielsen.
Brug for 1.200 grise
De 1.200 grise der fravænnes hver tredje uge har en gennemsnitlig vægt på 8,5 kilo og fravænnes ved fem uger. Søerne ligger stabilt på 12,5 fravænnede pr. kuld.
Sådan har det været i flere år og flowet er indrettet sådan, fordi det passer med kapaciteten i smågrisestaldene, oplyser Jeppe Bloch Nielsen.
Han indrømmer, at det da sker, at der er en so, der farer i drægtighedsstalden, men han vil hellere det, end at betale for for mange farestipladser. Det er også grunden til, at han hellere betaler for en tom so i drægtighedsstalden, end for mange søer i farestalden. Den drægtig so koster langt mindre i foder, argumenterer han, og oplyser, at det også er derfor, at han ikke går lige så højt op i farings- og drægtighedsprocent, som andre gør.
- Vi tjekker søerne tre og seks uger efter løbning, men scanner dem ikke, og vi får som regel flyttet en tom so med til farestalden i hvert treugers hold.