Giv halmleverandøren ordentlige vilkår

Jeg tillader mig at skrive til jer, fordi jeg som landmand i 45 år, hvoraf jeg i 25 år har været og er en større halmleverandør til energiformål; startede til forsøgsfyringerne på Masnedø. Udover disse kvaliteter har jeg ingen klæbrige kasketter og anser det som en selvfølge, at jeg har min fulde ytringsfrihed, når jeg ved, at jeg udtrykker mig på størstedelen af de danske halmleverandørers vegne.

Halm er et CO2–neutralt vedvarende energiprodukt, skabt af dansk knowhow i såvel industri som landbrug med en meget stor beskæftigelseseffekt, og derfor en ren, danskproduceret energi.

Denne fantastiske landvinding er DONG ved Anders Eldrup i fuld gang med at smadre nu!

DONG udbygger kulterminalen i Stigsnæs, og derfra distribueres kullene til tre andre værker. Overskriften til klimatopmødet i Bellacenteret kunne derfor være: Kulenergi i stedet for halmenergi.

Hvorledes mon denne dobbeltmoral og de virkelige kendsgerninger vil virke på de øvrige ledere, når nu Connie Hedegaard i flere år har rejst verden rundt og har fremhævet Danmark som foregangsland på miljø- og energiområdet?

Jeg skal gøre mit til, at denne totalt misvisende dobbeltmoral kommer til offentlighedens og vore klimagæsters kendskab!

Etisk
Mig bekendt ejer den danske befolkning 72 pct. af DONG Energy, som har et etisk regelsæt for halmleverandører: Det er envejskommunikation af værste herremandsmentalitet, fordi det er krav på krav uden rettigheder, men trusler om fratagelse af kontrakt. Ingen halmleverandører overholder dette etiske regelsæt fuldstændig.

Kommer det til DONGs kendskab, kan de uden videre inddrage vores halmkontrakt uden nogen form for erstatning. Tværtimod. DONG er fuldt berettiget til at købe erstatningsbrændsel på kontrakthaverens regning, hvilket let kan blive det dobbelte af halmprisen. Det kan blive en af virkningerne ved at sætte sin underskrift på kontrakten.

Biomasseplanen siger, at 1 million tons halm skal afbrændes med tilskud til værkerne i hele opbygningsfasen. Dette skulle være klar i år 2000.

Energisektoren ønskede ikke at fyre med halm og ignorerede alle aftaler og fortsatte med kulfyring. I dag er kapaciteten etableret ved ibrugtagning af Fynsværket i Odense, men det er med 10 års forsinkelse!

Uetisk
Landmændene har i alle årene stået klar med halmmængderne, for vi er vant til at opfylde vedtagne regler til punkt og prikke. Det medførte en overskudsproduktion af halm, som daværende Elsam i Vestdanmark benyttede sig af ved at sige kontrakterne op, hvorefter de trynede halmleverandørerne på den mest uetiske måde med nogle halmpriser, der var virkeligt tabsgivende.

Landbruget havde investeret i maskiner og lagerbygninger, hvilket vil sige, at vi i 5-10 år, alt efter hvor vi bor i landet, har foræret alt vores værdifulde halm i stedet for til nedmuldning. Det er ren rovdrift på jorden, når vi ikke får penge til at tilføre andre næringsstoffer.

Desuden har vi ikke fået omkostningsdækning for rivning, presning, samling, lagring, sortering, læsning, transport til værk, kapitalkrav, forsikring, svind og askerestriktioner. Alt dette svarer til et direkte underskud på 20-30 øre pr. kg halm.

Det svarer til, at energisektorens personale i perioden skulle være gået 40-50 pct. ned i løn. De er til gengæld steget cirka 3 pct. årligt. De prisstigninger, vi har fået fra 1. august 2008, svarer cirka til prisen, vi fik for 10 år siden med væsentligt bedre kvalitetstillæg og prisregulering dengang.

Restriktioner
Samtidig hermed har vi i de sidste år fået restriktioner, krav, etisk regelsæt, ingen regulering for omkostningsstigninger, manglende kvalitetstillæg, øget fradrag for fugtpletter og ingen force majeure. Sammendrag at dette svarer til mindst 20 øre pr. kg.

Det vil sige, at en ny halmkontrakt leveret til værk på 70-75 øre pr. kg er ringere end det, vi fik for 10 år siden. Dertil kommer, at råhalm på marken i dag koster 15-25 øre pr. kg, og det er i underkanten af nedmuldningsværdien.

Eksempel: 1 million tons halm á 750 kr. pr. ton = 750 millioner kr. Med en mindre avance og overholdelse af det etiske regelsæt skal prisen være 100 øre pr. kg. Det svarer til en forskel på 250 millioner kr. eller 50 kr. pr. dansker for 100 pct. dansk produceret CO2- fri energi.

Til tre af DONGs værker er der ikke tegnet halm til nyt leveringsår den 1. august 2009. Årsforbrug 2009-2010 cirka 1 mio. tons. De 3 værker - cirka 350.000 tons.

Er dette ikke arrogant, dobbeltmoralsk og dybt uetisk hr. Anders Eldrup og fru Connie Hedegård?

Halm
DONG søger nu halm i udlandet og importerer flis og træpiller, hvor der ikke gælder nogen etiske regler eller arbejdsmiljøregler. Samtidig forstærker det problemer på handelsbalancen, som finansministeren i forvejen har meget store problemer med.

I år tegner alt til, at der er en rimelig mængde halm modsat de foregående 2 år. Det burde være en absolut fordel for alle parter. Nu kan man så spørge en enkelt mand, nemlig Anders Eldrup, om han ikke gider eller ikke evner at sætte sig ind i virkelighedens verden.

For alle parter ville der være lidt perspektiv i at have 3-5-årige rullende kontrakter, hvor vi tidligere havde 3-årige. Det vil give et frugtbart samarbejde og en løbende stabilitet for alle 3 parter: Planteavleren/råhalmproducenten, maskinstationen/landmanden og forædleren/energiproducenten.

En kontrakt på 3.000 tons svarer til en investering på ca. 7 mio. kr. svarende til et pressersæt med rive, læsser, vogn og opbevaring.

Forsvarligt
Med dagens etårige kontrakter til en ikke attraktiv pris med kvartalsvise udbudsrunder står man let med en ophørt kontrakt og sin investering på 7 mio. kr., når året er omme. Lånefinansieret! Er det etisk forsvarligt?

Modsat DONG, der bare har skrabet lidt af toppen af pengekassen ved at bygge to store halmværker, som nu bare står ubrugte, fordi DONG, som ikke ønsker at betale danske landmænd produktionsprisen for en CO2–neutral råvare, der ligger lige uden for døren, stadigvæk for en merpris på 50 kr. pr. dansker, som i øvrigt selv ejer 72 pct. af DONG!

I modsætning hertil begår DONG den tåbelighed at købe træpiller i Argentina!

Miljø
Skal DONGs personale, inkl. hr. Anders Eldrup, have etårige ansættelseskontrakter ligesom halmleverandørerne? Skal medarbejderne byde på deres eget arbejde hvert kvartal, og når året er omme eventuelt stå uden arbejde? Det er nemlig lige, hvad vi halmproducenter gør nu på trods af, at vi også har investeret for millionvis af kroner for lånte penge.

Hvor er DONGs etik?

Vi ville virkelig kunne vise nogle af verdens topledere, hvad vi kunne præstere miljømæssigt. I stedet har DONG investeret for flere milliarder som bare står uproduktive hen eller bruger det stærkt forurenende kul i stedet.