11 øre skulle gerne blive til mere
Arlas udmeldinger om en noteringsstigning på 11 øre får karakteren »fin uden at imponere« fra Danske Mælkeproducenter.
Stigningerne i Arla-noteringen på 11 øre pr. kilo mælk pr. 5. oktober får ikke formanden for Danske Mælkeproducenter, Peder Mouritsen, til at juble højt.
- Vi er lidt forbavsede over, at det har taget så lang tid, siger Peder Mouritsen.
Han henviser til, at Skånemejerier allerede i sommer hævede noteringen med 20 øre – og for et stykke tid siden meldte ud, at stigningen bliver permanent hele næste år med. Ligeledes har Endrup Andelsmejeri ved Bramming for længst meddelt sine 19 leverandører, at mejeriet hæver noteringen pr. 28. september. Ifølge forlydender med hele 50 øre.
Falder ikke i svime
Peder Mouritsens reaktion på Arla-stigningen er derfor:
- Vi har ikke noget imod stigningen, der er forventelig. Omvendt må vi sige, at 11 øre ikke er noget at falde i svime over. Det skulle gerne blive til noget mere.
At Arlas notering klarer sig pænt sammenlignet med de værste internationale konkurrenter er godt – men så heller ikke mere end det, mener formanden.
- Arla har jo selv meldt ud, at de vil være med i toppen af Peer-gruppen. Så de SKAL levere en tilfredsstillende notering, især set i lyset af, at de har påtvunget os leverandører yderligere omkostninger, blandt andet for at hæve mælkekvaliteten, lyder det fra Peder Mouritsen.
Vær klar
Mælkeproducent-formanden er dog tilfreds med, at krisen har medført et slankere Arla. Men om nedskæringerne i arbejdsstyrken i koncernen skal fortsætte, er han i tvivl om.
- Arla skal altid sørge for at rationalisere lige såvel som alle andre. Men der kommer jo en dag i morgen, og der skal Arla være klar til at øge arbejdsstyrken igen. Det er dog ikke sikkert, at det skal ske herhjemme, men måske i et land, der er billigere, mener Peder Mouritsen.
Mejeribestyrer i Endrup Andelsmejeri, Gisle Nordlund, vil ikke bekræfte Effektivt Landbrugs oplysninger om en noteringsstigning på 50 øre.
Læren af den seneste udmelding fra Arla om en noteringsstigning på 11 øre pr. liter er ifølge formanden for Danske Mælkeproducenter, Peder Mouritsen, at mælkeproducenterne ikke kan bruge Dansk Kvægs og Arlas udmeldinger om priser til noget.
- Dansk Kvæg og Arla har tidligere i år og sidste år meldt priser ud, som efterfølgende har vist sig at ende på et helt andet niveau. Så det, vi kan bruge den seneste udmelding til, er at konkludere, at vi ikke kan bruge deres udmeldinger til noget, når vi skal lægge budget, lyder kritikken fra Peder Mouritsen.
Tværtimod er udmeldingerne medvirkende til, at flere realkreditinstitutter og banker er begyndt at fokusere særdeles meget på mælkepriserne – på bekostning af bytteforholdet mellem mælkeprisen og de forskellige omkostninger til foder og andre hjælpestoffer, mener Peder Mouritsen.
- Det er helt forkert at fokusere så meget på mælkeprisen, for den er ligesom en dansk vejrudsigt med omskifteligt vejrlig: Forudsigelserne holder sjældent stik, siger han.
Peder Mouritsen bruger dog selv mælkepris-prognoserne fra Dansk Kvæg og Arla, når han lægger budget. For han synes ikke, han har andre brugbare muligheder.
- Men jeg understreger over for kreditgiverne, at priserne kan ændre sig, siger han.
Reagér hurtigere
Peder Mouritsen mener, at Arla, Dansk Kvæg og de danske mælkeproducenter skal blive bedre til at tage bestik af markedssituationen og tolke signalerne hurtigere og mere kompetent.
- Vi kan lære af Coca-Cola og de store produktionsvirksomheder. Når priserne er for lave, skal vi producere mindre mælk. Og når priserne er høje, skal vi producere mere, lyder det fra Peder Mouritsen.
Han ærgrer sig over, at politikerne i EU har vedtaget at lægge pulver og smør på lager på grund af krisen.
- Vi ved aldrig, hvornår politikerne beslutter at sende det ud på markedet igen. Men alle opkøbere ved, at det nok skal komme, konstaterer han.