Husdyrloven har spillet fallit i praksis. Selv ikke under de tidligere amter var der så stor forskel på den kommunale forvaltning, som der i dag. Kun en gennemgribende politisk ændring kan løse problemerne, mener erfaren miljørådgiver.
Det er fornuftigt at bo i den rigtige kommune, når man driver landbrugsproduktion - i hvert fald, hvis man ønsker fordelagtige vilkår til fortsatte udvidelser af sin bedrift.
Spørger man miljørådgiver Jørgen Røhrmann, LandboThy i Hurup, som har mange års erfaring med kommunal sagsbehandling, så har der aldrig tidligere været så store forskelle på den forvaltningspraksis, som landbrugets miljøansøgninger underlægges i dag.
Loven forringer forvaltningen
- Forskellen på forvaltningen er kun blevet værre efter Husdyrlovens indførelse. Da amterne eksisterede, kendte vi efterhånden amterne, og vi vidste, hvordan de forskellige amter administrerede, siger Jørgen Røhrmann Landbo Thy i Hurup.
- Nu ser vi mere forskellig forvaltningspraksis - ikke bare imellem de enkelte kommuner, men også indenfor samme kommuner, fordi sagerne i stor stil udliciteres til forskellige private konsulentfirmaer, som hver har deres fortolkning af Husdyrloven, fortsætter han.
Ifølge rådgiveren er hensigten med Husdyrloven om en mere smidig og ens sagsbehandling over hele landet helt mislykket.
- Fakta er, at vi har fået det stik modsatte, nemlig langt mere individuel sagsbehandling, siger Jørgen Røhrmann.
Forskellig vægtning
Standpunktet bakkes delvist op af sagsbehandler ved Holstebro Kommune, Brian Daniel Bak.
- Ja, her i denne tidlige fase, hvor hver kommune skal finde sine egne ben at stå på, så er der risiko for, at hver kommune finder frem til sin egen praksis. Der kan eksempelvis være forskel på, hvor høj vægt de enkelte kommuner tildeler elementer som eksempelvis habitatbekendtgørelsen eller naturbeskyttelsesloven, når de behandler en ansøgning, siger han.
- Men i sidste ende vil Miljøklagenævnets afgørelser danne fælles praksis for kommunerne, mener Brian Daniel Bak.
Politisk ændring nødvendig
Miljørådgiver Jørgen Røhrmann er noget mere pessimistisk, når det gælder udsigten til et velfungerende ansøgningssystem og ens kommunal forvaltningspraksis.
- Det er nødvendigt at sadle helt om. Det vil kræve en gennemgribende lovændring, hvor de grundlæggende vilkår i loven laves helt om. Med den nuværende Husdyrlov er det ikke muligt at løse de massive problemer, der er i hele systemet, siger han.
Han savner blandt andet en ny minimumsgrænse for kommunerne.
- Der er utrolig mange eksempler på, at kommunerne påpeger små ændringer i ansøgningerne, som ligger helt ude på »anden decimal«. Det er i 99 procent af alle tilfælde tidsrøveri og helt uden praktisk betydning, påpeger han.
- Får vi ikke en gennemgribende ændring af loven, så frygter jeg at loven på sigt vil ødelægge erhvervet og alle de følgevirksomheder, som Danmark har en mangeårig tradition for at opfostre, slutter Jørgen Røhrmann.