Skårlagde første slæt i går

Kaj Pedersen Maskinstation ved Langeskov på Fyn, tog i går tirsdag hul på årets græshøst hos Lars Andersen, Voldstedgaard mellem Ringe og Kværndrup.

Her skårlagde Kaj Pedersens søn, Anders Pedersen, i går 25 hektar græs. I dag bliver græsset revet sammen, snittet og lagt i plansilo.

- Det er 47. sæson, jeg driver maskinstation, og jeg har aldrig nogensinde før prøvet at høste græs så tidligt på året, siger Kaj Pedersen.

Græsset blev skårlagt med et Taarup/Kverneland skiveskårlæggersæt med en samlet arbejdsbredde på 6,20 meter, som er udstyret med crimper til at fremme vejringen.

Normalt udbytte
- Ifølge det, jeg har fået oplyst, var udbyttet på de 25 hektar helt normalt for første slæt, og det var heller ikke finere end normalt. At det har kunnet tages så tidligt, hænger selvfølgelig i vid udstrækning sammen med den milde vinter, forklarer den fynske maskinstationsmand og tilføjer:

- Det sidste par år har vi skårlagt det første græs de allersidste dage i april, så det har også været tidligt. Normalt starter vi i begyndelsen af maj her på egnen.

- Faktisk hænger det jo sådan sammen, at det er landmandens krav til ensilagens tørstofindhold og fordøjelighed, der bestemmer tidspunktet for første slæt græs. Lars Andersen havde på forhånd fået taget prøver af græsset. Jo tidligere, man tager første slæt, jo højere bliver fordøjeligheden, siger Kaj Pedersen.

Temmelig tørt
- Vi regner dog ikke med at skulle ud og høste græs igen før de allersidste dage i denne måned. Hvornår det er tid at tage 1. slæt, finder man også ud af ved at kigge på græsset, ikke på kalenderen. I øvrigt er vi lidt spændte på at se, hvordan første slæt generelt bliver. Det er jo temmelig tørt, og der er stort set ingen her i området, der kan vande, føjer han til.  

I løbet af en sæson høster Kaj Pedersens Maskinstation op mod 900 hektar græs og 500-600 hektar majs.

Lars Andersen deltog i 2006 i Græsmatchen, hvis resultat forelå i 2007 – og han tog den gule førertrøje.

- Jeg tager altid første slæt græs tidligt for at få så lav en fylde af foderet som muligt, så det fylder mindre i vommen på køerne. Samtidig giver den tidlige høst en god fordøjelighed og et højt næringsindhold i ensilagen, siger den fynske mælkeproducent.

Svarer til en A-blanding
- Efter første slæt skal der som regel kun ét kilogram tørstof til en foderenhed, og efter andet slæt ligger vi gerne på 1,05 kg tørstof til en foderenhed. Græsensilagen svarer med andre ord stort set til en A-blanding, fortæller han.

Fuldfoderrationen indeholder året rundt 3,5 foderenheder græsensilage og 6,5 foderenheder majsensilage pr. ko dagligt.

Lars Andersen driver cirka 100 hektar, hvoraf de 45 er forpagtede. Besætningen er på 135 jerseykøer, som går på dybstrøelse. Ungkreaturerne er på kviehotel.

- Første slæt er helt afgjort det vigtigste. Selv om græsset i disse dage har en vækst, der svarer til imellem 70 og 100 foderenheder pr. hektar om dagen, er det vigtigt at høste det tidligt, fastslår han og fortsætter:

Kigger på egen bedrift
- Med de erfaringer, jeg fik ved at deltage i græsmatchen, blev udbyttet i græsmarken sidste år på godt 8.000 foderenheder pr. hektar. I øvrigt kigger jeg ikke så meget på, hvordan andre bærer sig ad. Jeg mener, det er vigtigst at kigge på sin egen bedrift og lægge en strategi efter, hvad der er brug for her.

- Størstedelen af de 25 hektar græs, jeg har i år, er andet års græs, der er udlagt i efteråret 2007. Jeg bruger en Blanding 45, som indeholder nogle hurtigtvoksende sorter. Dog blander jeg selv noget mere kløver i for at øge kvælstofmængden. Græsslættene tager vi som regel slæt med fire ugers mellemrum, siger Lars Andersen.

Selv om det koster ekstra i maskinstationsomkostninger med de hyppige slæt, hænger økonomien sammen på grund af en høj ensilagekvalitet.