SYGDOMSBEKÆMPELSE: Plasmacytosen er hårdnakket på de nordjyske pelsdyrfarme. Sygdommen betyder sammen med tidens hårde økonomi, at situation er alvorlig for mange pelsdyravlere. Derfor har en meget stor gruppe pelsdyravlere været samlet til debatmøde med fokus på fremtiden.
Sæt mål i fællesskab. Hvad kan jeg selv gøre, og hvad kan fællesskabet dels i Nordjyllands Pelsdyravlerforening dels i Dansk Pelsdyravlerforening gøre. Det var mottoet og hovedspørgsmålene, da 120 pelsdyravlere fra det hårdt prøvede plasmacytose-inficerede område i Nordjylland var samlet hos LandboNord i Brønderslev til en debat om fremtidens metoder og strategier til bekæmpelse af den hårdnakkede sygdom.
Og der var en udbredt opfattelse af, at hvis fællesskabet stadig skulle støtte op, måtte nordjyderne fortsat selv gøre en indsats. Det gør de, og det vil de fremad rettet også gøre, er budskabet fra mødet, hvor der gang på gang ved eksemplets magt lavmælt blev fortalt om, hvor kæmpestor en indsats der ydes ude på farmene i bekæmpelseszonen. Men der blev også stillet forslag og givet ideer til, hvordan ting kan gøres anderledes. Fokus var rettet mod fremtiden.
Hårdnakket sygdom
Plasmacytose er en kronisk virussygdom hos pelsdyr. Det er ikke muligt at vaccinere imod den eller behandle medicinsk. I Danmark er det lykkedes at få mere end 95 procent af landets farme sygdomsfrie, men specielt i Vendsyssel, i Han Herrederne og på Gjøl har sygdommen bidt sig fast. Her er oprettet en bekæmpelseszone med helt specielle restriktioner.
Mange pelsdyrfarmere har i området igennem en længere årrække gjort en meget stor indsats ved hvert år at pelse ned og derefter rengøre og desinficere farmene, før nye dyr sættes ind. Det er dyrt, det er uhyre arbejdskrævende, og det sætter en effektiv stopper for et avlsarbejde på stedet.
Nødvendigt fællesskab
Tålmodigheden er ved at være opbrugt dels hos hovedforeningen og i fællesskabet, der har brugt mange penge i mange år på saneringshjælp og anden økonomisk støtte til de betrængte avlere, uden det tilsyneladende har hjulpet hos de avlere, der år efter år har pelset ned efter den samme strategi uden tilstrækkeligt resultat.
Nu klemmer også den økonomiske situation. Den gør, at det er sværere at finde fodslag om den kostbare nedpelsning, hvor der jo også nedpelses raske dyr.
Men fællesskab er nødvendigt i området, hvor farmene ligger tæt. Smitten kan spredes med luften, med gyllen, med fugle, rotter og almindelig transport fra farm til farm.
- Derfor er 95 procent ikke inficerede farme heller ikke godt nok, sagde Hans Henrik Dietz fra KU-Life på debatmødet.
Avlsdyr
Samtidig er der fokus på, at erstatningsdyr er dyre, og mange føler, at der måske ikke er helt styr på, hvor de kommer fra.
Derfor blev der foreslået certificering af avlsdyrssælgere.
- I de andre landsdele ser man mest til plasmacytoseproblemet, når vi bestiller avlsdyr, og de ser det måske ikke som et problem, sagde John Pedersen, Sindal, således som en kommentar til priserne på avlsdyr.
Nabohjælp
I avlerkredse i bekæmpelseszonen er der et udbredt ønske om at kunne tage nabohjælp i brug. Det vil sige, at dyr fra ikke inficerede farme i bekæmpelseszonen kan sælges som avlsdyr til de besætninger, der skal bruge nye dyr. Det vil betyde, at reglen om, at man indenfor bekæmpelseszonen ikke må flytte dyr, skal ophæves. Inden for bekæmpelseszonen er der avlere, der har haft rene farme i over 20 år.
Også de kostbare rengøringsmetoder er til debat. Kan man stille fælles krav til rengøringsfirmaerne? Og hvad er fordelene ved højtryksrensning frem for andre metoder. Er tør rengøring en mulighed? lød nogle af spørgsmålene på mødet.
Smitte gennem gylle
Her blev der også sat fokus på gylletransporter med ikke-hygiejniseret gylle. Det blev påpeget, at det udgør en meget stor risiko.
- Al gylle i området skal hygiejniseres, foreslog dyrlæge Marianne Rom fra Biersted Dyrehospital på mødet, og hun fandt bred tilslutning.
Et problem vil så være, at gyllen har mindre kvælstofværdi, men det burde sammen med miljøproblemet kunne løses, var holdningen. Også det der bliver tilbage i gylletanken skal hygiejniseres, blev det understreget.
Øget rådgivning
Flere avlere foreslog, at farme med få reagenter kunne få lov at køre videre men med et øget testprogram til følge. Det forslag var forskerne ikke umiddelbart begejstret for.
Men der var enighed om at farme med lungeplasmacytose skulle slås ned med det samme.
Der var samtidig et udbredt ønske om mere rådgivning på den enkelte farm. Der er godt nok udsendt et faktablad om, hvad der kan gøres, men mange ville gerne have hjælp til at gennemgå de 140 punkter for at få øget fokus på de interne mulige smittekilder.
- Rådgivning skal i højsædet. Tal farm-management godt igennem med en rådgiver, lød det blandt andet fra John Elling i Strandby.
- Og så er det vigtigt at have styr på de økonomiske muligheder i en situation, hvor farmen falder, før det sker, understregede Kurt Jensen fra Hjallerup.
Buttom up
Alt det og mange flere emner blev diskuteret på det såkaldte »buttom up« møde, hvor bekæmpelseszonens avlere var indbudt sammen med forskere fra universiteterne og lederen af pelsdyrlaboratoriet, hvorfra bekæmpelsesarbejdet styres. Nordjyllands Pelsdyravlerforening havde taget initiativet, og formanden Karsten Beltoft Jørgensen indledte.
Over 120 avlere deltog i den lange og alvorlige debat. Her var avlernes overvejelser og forslag i centrum efter forskerne Trine Hammer-Jensen og Anne Sofie Hammer fra DTU-Veterinærinstituttet, i avlermunde kærligt kaldt Hammer-pigerne, og Hans Henrik Dietz fra KU-Life havde fortalt om resultater fra den nyeste forskning.
Fokus blev lagt på, hvad der kan gøres fremad.
Også landsformand Erik Hansen var glad efter mødet, hvor der havde været så mange gode argumenter.
- Det har været et positivt møde. De, der er kommet her, er kommet for at finde konstruktive løsningsforslag. Vi håber nu at finde en fællesnævner, så vi kommer et skridt videre i det her. Der er jo ikke de store grøfter, sagde han efter mødet og understregede, at han håbede, at flere af ønskerne kunne iværksættes forholdsvis hurtigt.
- Dansk pelsdyravl er verdens førende producent af minkskind både i mængde og i kvalitet, slog formand Erik Ugilt Hansen for nylig fast, da han holdt beretning på Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Furs generalforsamling.
Men han understregede også, at en merpris er nødvendig på grund af højt omkostningsniveau og omkostningstunge rammevilkår.
Formanden skød med skarpt mod politikerne, som efter hans mening ikke giver erhvervet – eller andre erhverv - den plads i samfundet, de fortjener.
- De enkelte bedrifter er blevet en skakbrik i det politiske spil, hvor interessegrupper, politikere og mange andre blander sig og udtaler sig med en autoritet, hvor høstet erfaring på farmene og selv de offentlige forsøgsinstitutioners videnskabelige resultater falder til jorden som en sten. Det er mere og mere frygt og følelser, der ligger til grund for regulering af landbrug og erhvervsliv og dermed også pelsdyrfarme, sagde formanden.
Små farme kvæles
Erik Ugilt Hansen beskyldte også politikerne for at kvæle den underskov af små farme, der har været grundlaget for, at folk kunne starte som pelsdyravlere.
- Små farme, der resulterer i en relativt lille påvirkning af miljøet, bør behandles proportionalt – det vil sige med simpel og kort sagsbehandling samt med beskedne indgreb. Ellers vil små brancher og små virksomheder fortsat være en uddøende race. Politikerne bør i høj grad tænke mest miljø for pengene, hvis Danmark fremover skal have et pulserende erhvervsliv og dermed også et rigt samfund, sagde han og understregede, at erhvervet har vanskeligt ved at forstå den politiske og administrative indstilling til proportionerne i landbrugets miljøpåvirkning.
Negativ grøn vækst
- Statsministeren ønsker grøn vækst. Det har han fået. Problemet er bare, at væksten er negativ, konkluderede direktør Torben Nielsen i den erhvervspolitiske del af sin beretning, der blev aflagt, mens statsministeren hed Rasmussen men Anders Fogh til fornavn.
Årsagen til den negative vækst så direktøren i de flere og flere restriktioner, der pålægges erhvervene.
- Dansk landbrug er simpelthen ikke længere konkurrencedygtigt, og vi ser da også, at den animalske produktion falder hurtigt. Slagterilukninger og en stærkt faldende beskæftigelse i de landbrugsrelaterede erhverv, er det foreløbige resultat, sagde han og advarede:
- Vi står overfor den største krise i dansk landbrug siden 30’erne, og landbrugserhvervets problemer vil uundgåeligt blive et samfundsproblem, fordi den danske velfærd nu engang skabes i erhvervslivet og ikke i den offentlige sektor.