Farten udebliver i Miljøklagenævnet
KLAGER: I marts lovede regeringen, at der ville komme skub i sagsbehandlingerne i Miljøklagenævnet, og puklen af klagesager skulle nedbringes. Det er dog ikke sket.
Nu rykker det i behandlingshastigheden i Miljøklagenævnet, oplyste miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i begyndelsen af marts. Effekten af de 18,4 millioner kroner som regeringen og Dansk Folkeparti havde pumpet i nævnet via sidste års finanslov, skulle nu endelig mærkes. I marts forventede man således, at Miljøklagenævnet ville nå mindst 20 principielle klagesager over ombygninger af husdyrbrug. Et tal, der faktisk var oppe på 25 i januar måned.
Men sådan er det slet ikke gået.
Godt nok er listen over afgjorte sager på Miljøklagenævnets hjemmeside vokset betragteligt i marts, men de principielle afgørelser på klagesager må man kigge langt efter. Det mener i hvert fald Henrik Frandsen, formand for Sønderjysk Landboforening. Og han bakkes op af Danmarks Naturfredningsforening.
to sager
- Hvis man virkelig vælger at se positivt på Miljøklagenævnet, så kan man med en meget god vilje se otte sager, der kan betegnes som principielle, siger Henrik Frandsen, der igen understreger, at så er man også meget flink over for Miljøklagenævnet.
Er man lidt mere kritisk, så er der kun to sager, som reelt kan betragtes som principielle ud af de i alt 65 sager, som er afgjort frem til udgangen af marts måned, mener han.
Ingen tunge sager
Et eksempel på en principiel klagesag er ifølge Henrik Frandsen sådan noget med, om man må bruge spaltegulv i stedet for fast gulv. Det Økologiske Råd mener, at spaltegulv ikke længere er den bedst anvendelige teknologi, da ammoniaktabet i stalden bliver for stort med spaltegulv. Derfor har man klaget til Miljøklagenævnet.
- Det er småtterier, der er fundet afgørelser på. De tunge sager lader vente på sig stadigvæk, siger Henrik Frandsen.
Af de afgørelser, der er truffet afgørelser i marts måned, er de alle formandsafgørelser. På intet tidspunkt har alle beskikkede medlemmer af Miljøklagenævnet været samlet for at træffe en afgørelse, hvilket også er en indikation af, hvor små og hvor lidt principielle, stort set alle sagerne har været i marts måned.
- Det er virkeligt for dårligt, man ikke har nået mere, nu hvor miljøministeren var ude at love det, og at man nu har sat de der 18,4 millioner kroner af til det, lyder det fra Henrik Frandsen.
Sidste knast
Fra Danmarks Naturfredningsforening, der har et hav af sager i Miljøklagenævnet, lyder der også stor skuffelse over marts måned. Her har man meget svært ved at se, hvor de lovede principielle afgørelser er blevet af.
- De principielle afgørelser, dem har vi ikke kunne tælle endnu. Det er jo nærmest kun teknokratiske afgørelser, vi har fået. De afgørelser med rigtig kød på, dem savner vi, siger Thyge Nygaard, agronom i Danmarks Naturfredningsforening.
Han lægger ikke skjul på, at man ligesom landmændene er meget skuffet over Miljøklagenævnet.
- Vi havde gerne set, at man havde nået langt mere. Det ville jo også hjælpe os i vores arbejde, siger Thyge Nygaard.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er Miljøklagenævnet nu den største knast i arbejdet med miljøsager. Kommunerne er nemlig ved at få styr på deres sagsbehandlingstid, lyder det.
Miljøklagenævnet vendte ikke tilbage på henvendelser for en kommentar tirsdag, men Effektivt Landbrug følger naturligvis op på sagen i de kommende dage.
