Blandt økologiske mælkeproducenter er der et oplagt behov for en ekstra indsats for at sikre trivslen og reducere dødeligheden blandt små kviekalve på græs.

Det understreger konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret Økologi. Hun henviser til en undersøgelse blandt 30 økologiske mælkeproducenter om kalve på græs.

62 procent af de adspurgte økologiske mælkeproducenter oplever en dårligere tilvækst hos kalve på græs end på stald, selv om kalvene på græs alle steder bliver suppleringsfodret med kraftfoder eller lidt af køernes fuldfoder. Kun 38 procent af økologernes synes, at det fungerer, som det skal, med at have små kalve på græs.

Næsten halvdelen havde været nødt til at behandle nogle af kalve på græs for coccidiose indenfor de to seneste sæsoner.

Mærkbart større dødelighed
At der er et problem med trivslen og dødeligheden blandt økologiske kalve på græs, kommer ikke mindst til udtryk ved, at der er en mærkbart større dødelighed blandt økologiske kalve på græs end blandt konventionelle kalve på græs. Med til dette billede hører, at de økologiske småkalve på grund af reglerne for afgræsning generelt kommer tidligere på græs end deres konventionelle artsfæller.

Ifølge Kirstine Flintholm Jørgensen er det især i efterårsmånederne september og oktober, at der dør flest økologiske kviekalve i alderen 4-10 måneder, som er født i månederne december til maj (figur 1).

Markant forskel
Netop her ses der en særlig markant forskel sammenlignet med forholdene i konventionelle besætninger. Der dør således flest af denne gruppe økologiske kalve sent i afgræsningssæsonen eller umiddelbart efter, at de er kommet på stald efter afgræsning.

- Efter min vurdering kan årsagen være, at kalve, som er født i vinterhalvåret, har klaret sig dårligere i mælkefodringsperioden, eller at kalvene er kommet på græs som meget små, og at parasitbelastningen er blevet for stor, siger Kirstine Flintholm Jørgensen.

De kalve, som er født i perioden fra juli til oktober, og derfor ikke skal på græs før græsningssæsonen det følgende år, har da også den laveste dødelighed blandt de økologiske kviekalve og ligger på niveau med de konventionelle artsfæller.

Ikke så ligetil
- Selv om reglerne for økologiske kalve på græs er blevet ændret flere gange indenfor den seneste halve snes år, oplever en hel del økologiske mælkeproducenter stadigvæk, at det ikke er så ligetil at opnå en tilfredsstillende trivsel og sundhed blandt kviekalve på græs, tilføjer konsulenten fra Landscentret Økologi.

En af regelændringerne går ud på, at kalvene nu først skal på græs, fra de er fire måneder mod tidligere kun tre måneder. I det tidsrum, hvor en kalv er imellem fire og seks måneder gammel, skal den nu være på græs fra den 1. maj til den 1. september.

Ifølge den tidligere nævnte undersøgelse kunne hele 47 procent af de økologiske mælkeproducenter imidlertid godt tænke sig, at reglerne for kalve på græs blev ændret, så kalvene først skal på græs fra 5-6 måneders alderen.