- Økonomisk set har danske mælkeproducenter rigtig meget at vinde ved at øge fokus på den daglige foderstyring. Og her kan automatiske data fra den enkelte bedrifts fuldfodervogn komme til at spille en helt central rolle.

Det påpegede konsulent Ulrik Toftegaard Jensen fra Dansk Kvæg i et indlæg på Dansk Kvægs kongres for nylig.

- Cirka 70 procent af omkostningerne ved mælkeproduktion går jo til foder. Og som det ser ud i dag ude på bedrifterne, er der generelt for lidt styr på, hvor meget foder, man i det daglige tildeler sine køer. Jo større bedrift, jo flere hænder er der, og jo mere kan gå galt. Derfor er det især de store bedrifter, der har noget at vinde ved at registrere data fra fuldfodervognen, siger Ulrik Toftegaard Jensen til Effektivt Landbrug.

Teknologien er til rådighed
Han minder om, at teknologien til daglig foderstyring er til rådighed på markedet, og at det nødvendige udstyr typisk koster 2-3 procent ekstra oven i fuldfodervognens pris. En sådan investering skal sammenholdes med den kendsgerning, at en fuldfoderblander på årsbasis blander og udfodrer foder for omkring 10.000 kroner pr. årsko af stor race. Det bliver for eksempel til fire millioner kroner på en moderne bedrift med 400 årskøer.

- Det er rigtig store værdier, der står på spil, og derfor er der også rigtig meget at tabe ved ikke at have ordentligt styr på tingene, pointerer konsulenten fra Dansk Kvæg.

Han peger på, at en moderne fuldfoderblander kan opsamle en række oplysninger om såvel den enkelte foderblandings sammensætning som de udfodrede mængder.

Løbende fodringskontrol
- Her må man så stille det krav, at de opsamlede data kan udlæses manuelt eller overføres elektronisk fra fuldfoderblanderen til en computeren og efterfølgende anvendes til eksempelvis at udføre en løbende fodringskontrol enten på dags- eller ugebasis. De samme data kan desuden bruges til at opgøre nettoforbruget af de enkelte fodermidler, siger Ulrik Toftegaard Jensen.

- Med udgangspunkt i dataene om de daglige udfodringer via fuldfoderblanderen kan der også udarbejdes en opgørelse over, hvor meget foder hver enkelt ensilagestak reelt har indeholdt. Herudover giver dataene fra fuldfoderblanderen driftslederen mulighed for at kontrollere hver enkelt medarbejders præcision ved fyldning og blanding af fuldfoderet, uddyber han.

Væk med unøjagtigheder
- Dét giver en driftsleder mulighed for at rette op på unøjagtigheder i forbindelse med fyldningen af fuldfoderblanderen, hvis en medarbejder ikke er blevet korrekt instrueret. Jeg har også kendskab til, at sådanne data fra en fuldfoderblander bliver brugt sammen med fodringskonsulenten at holde de udfodrede mængder op mod de opmålte beholdninger og markudbytterne.

Sum-tallene for de udfodrede mængder kan tilmed bruges direkte i KvægNøglen. En indlysende fordel herved er, at dataene i KvægNøglen til beregning af eksempelvis en besætnings fodereffektivitet baserer sig på aktuelle tal for fodringen, og ikke kun en stikprøve.

Blandenøjagtigheden
- Ikke mindst i højtydende besætninger er det selvfølgelig vigtigt, at de planlagte foderplaner overholdes af alle medarbejdere, der blander foder. Her er en automatisk registrering af blandenøjagtigheden hos de enkelte medarbejdere yderst relevant, idet den kan anvendes til at opdage eventuelle fejl i udfodringen.

Ifølge Ulrik Toftegaard Jensen ligger den økonomiske gevinst ved at kunne følge den daglige udfodring i, at det er muligt at holde bedre styr på udsving i fodringen.

- Følgen af sådanne udsving er nemlig, at køerne ikke fodres optimalt hver dag, og det påvirker såvel ydelsen som fodringseffektiviteten negativt, siger han.

Konsulenten fra Dansk Kvæg føjer til, at det er vigtigt for den enkelte mælkeproducent, inden der investeres i ekstraudstyr til fuldfoderblanderen, nøje at overveje behovet for merinformation fra grovfoderkæden i form af registrering af nettoudbytte, management af medarbejdere og lagerbeholdning.

Eftermontering koster
- Er man nået frem til det resultat, at man vil investere i ekstraudstyret til fuldfoderblanderen, så få blanderen leveret med dette udstyr helt fra den er ny. Det er nemlig billigere end at få det eftermonteret, siger Ulrik Toftegaard Jensen.

Han råder desuden til, at fodringskonsulenten inddrages i forbindelse med køb af fuldfoderblander for at optimere nytteværdien. Begrundelsen herfor er, at jo flere, der kender til, hvordan udstyret fungerer, jo flere er der også til at holde landmanden fast på, at alle udstyrets anvendelsesmuligheder udnyttes.

- Der hersker ingen tvivl om, at de øgede tekniske muligheder for datakommunikation i tiden fremover vil gøre det muligt at øge informationsmængden om bedriftens grovfoderkæde. Det øger samtidig mulighederne for at opdage og minimere tabene fra mark til foderbord, slutter Ulrik Toftegaard Jensen.

(1) 04-18-03-ef

(3) 05-18-03-ef

(3) Figur A