Mavesår - en livsstilssygdom?

Når hesteejere løber ind i problemer med deres heste, er mavesår ikke den første tanke, der løber igennem hovedet. Men måske burde flere vide mere om sygdommen, for ifølge forskning foretaget af blandt andet den danske dyrlæge Nanna Lutherson, går op mod 53 procent af alle heste rundt med mavesår.

Hvad er mavesår?
Mavesår er en læsion i mavesækkens slimhinde, som giver hesten smerter. Man taler om forskellige former for læsioner i slimhinden, lige fra hyperkeratose, som er en fortykkelse af slimhinden, til erosioner, som er milde læsioner og til ulcus, som er deciderede mavesår. Dernæst gradueres mavesår på en skala fra nul til fire afhængig af sværheds- og udbredelsesgraden.

Mavesår kan have forskellige årsager, heriblandt fodring, stress, transport, træning og smertestillende medicin.

Mavesårshesten
De fleste har hørt om mavesår fra mennesker, hvor lidelsen kan have forskellige årsager, blandt andet rygning, alkohol, fedme eller overdreven motion.

- Set fra en praktiserende dyrlæges synsvinkel er den typiske mavesårshest en brugshest, som sjældent kommer på græsfold, som fodres med en høj andel af kornprodukter, og som får mindre end ét kg hø pr. 100 kg hest. Den kan være kræsen, spise langsomt eller levne, og så kan adfærden i forbindelse med fodring være særegen, så hesten »strækker sig« eller flehmer (løfter overlæben), mens den spiser. Ofte er en hest med mavesår desuden svær at holde huld på, og den kan have gentagne små kolikanfald, sagde Louise Husted til Hestekongressen 2009.

- Men det er vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke er ensbetydende med, at hesten har mavesår, men det kan være indikatorer på, at man måske skal have den undersøgt nærmere, fortsatte hun.

Diagnosticering
Den eneste sikre måde at stille mavesårsdiagnosen på er ved at foretage en gastroskopi (kikkertundersøgelse). Her bedøves hesten let, og der føres et cirka tre meter langt endoskop via næsen ned i mavesækken, hvor man observerer mavesækken for læsioner.

Hvis der konstateres mavesår, bør hesten sættes i behandling med det samme, og den skal herefter have medicin i to-fire uger.

Forebyggelse
For at formindske risikoen for at en hest udvikler mavesår, er det vigtigt, at den får tilført meget grovfoder i form af eksempelvis wrap, hø, lucerne, og ikke så meget kraftfoder, som for eksempel korn. Derved vil hesten have foder i maven i længere tid ad gangen, og mavesyren vil ikke ætse imens.

Hesten er lang tid om at tygge grovfoderet, og dermed er spytproduktionen, som er med til at neutralisere mavesyren, øget i længere tid. Desuden fylder grovfoderet godt i maven. Ideelt skal hesten have adgang til grovfoder hele døgnet.

Kraftfoder tygger hesten hurtigt, og det har begrænset fylde i maven. Desuden indeholder kraftfoder ofte meget stivelse, som ved nedbrydning i maven danner syre.

- Det er vigtigt at gennemgå management i sit hestehold med sin dyrlæge og en foderkonsulent, både ved forebyggelse og behandling af mavesår hos voksne heste, sluttede Louise Husted.