MINDRE METHANUDLEDNING: Der er råvarer nok til mere end en tidobling af biogasproduktionen. Speciel afgasning af gylle har en stor klimaeffekt, understreger forsker.
De potentielle biomasseressourcer til biogas er store i Danmark.
- Der eksisterer råvarer til mere end en tidobling af biogasproduktionen, og det er råvarer, der ikke konkurrerer med fødevareproduktion, siger Uffe Jørgensen, som er forsker ved DJF, Århus Universitet.
Bioenergiteknologierne kan udvikles og forbedres, så vi får en bedre og billigere energiudnyttelse. Forskeren fremhæver bedre udnyttelse af »besværlig« biomasse som gylle og industriaffald samt græsarealer på lavbund og paragraf tre arealer.
- Sammenlignet med andre teknologier, der bruger samme mængde biomasse, får man dobbelt så stor drivhusgasreduktion ved at udnytte husdyrgødningen i biogasanlæg. Dels substitueres noget fossilt energi, men vi får også en stor effekt på klimaet, fordi udledningen af methan mindskes. Det ligger lige til højrebenet, pointerer han.
Mere end energi
Derudover kan der dyrkes yderligere biomasse på nuværende landbrugsarealer, men man skal ifølge Uffe Jørgensen sikre sig, at dyrkningsformen også leverer nogle miljøgoder, så man når nogle at de miljømål, der er sat. Produktion af energi alene, er ikke nok.
- Biogasanlægs betalingsevne er ikke voldsom stor, der skal mere til end bare betaling for bioenergi. Derfor skal produktion og udnyttelse af biomasse til biogas også skabe andre værdier. Ud over en fornuftig affaldshåndtering kan det for eksempel være afledte miljøfordele, siger Uffe Jørgensen og peger på, at der skal opnås en reel reduktion i drivhusgasudledningen, et mindre næringsstoftab til grund- og overfladevand og bedre biodiversitet.
Ifølge VMPIII skal nitratudvaskningen i 2015 være reduceret med 21.000 ton, og indtil videre går det dårligt med at nå dette mål, og forskeren peger på flerårige energiafgrøder som et godt redskab.
Flerårige afgrøder
- Flerårige afgrøder har den bedste næringsstofhusholdning, fordi de har et permanent rodnet hele året, som kan optage kvælstof så snart, det mineraliseres, og desuden er de generelt mere hårdføre og konkurrencestærke. Endelig er der større kulstoflagring uden pløjning, understreger han og tilføjer, at man kan bruge rørgræs eller andre flerårige græsser, hvis man ikke kan lide pil.
Sammenlignet med enårige energiafgrøder, har de flerårige 70 procent reduktion i nitratudvaskning og 60 procent reduktion i pesticidforbruget. Og de har 60 procent større drivhusgasreduktion ved produktion af samme mængde energi, blandt andet fordi der er en større kulstoflagring i jorden.
- Når der anvendes planter i et biogasanlæg, er der risiko for tab af methan, og hvis gastabet kommer op på seks-otte procent, går drivhusbalancen i nul. Her skal man passe meget på, advarer Uffe Jørgensen, som har beskæftiget sig med dyrkning af energiafgrøder i en årrække.
Fødevarer og bioenergi
Fødevareforsyningen er vigtigere end produktion af bioenergi, men ifølge Uffe Jørgensen kan konflikten undgås ved at udnytte husdyrgødning, halm, alger, græs fra naturarealer og energiafgrøder på arealer, der er uegnede til fødevareproduktion.
- Desuden tror jeg ikke, at Danmark skal satse på at føde hele verden. Målet må snarere være, at vi får produktion og miljø til at hænge sammen i Danmark. Der er stort potentiale for større produktion i Østeuropa, Afrika og andre steder. Jeg tror, det er der, fødevareproduktionen skal øges, argumenterer han.