Fond søger helte
LEGAT: »En gårdbrand raserede i weekenden en landejendom, men efter en heltemodig indsats fra gårdejeren og flere naboer blev alle dyr reddet ud af den brændende stald.«
Denne type omtale falder man ofte over i sin lokale avis, men alligevel sidder Niels Mazanti i det indre København med en masse penge, som han ikke kan komme af med.
Niels Mazanti er nemlig bestyrelsesformand for fonden »Kontorchef Kay Prebens legat til belønning til personer, som under særlig farefulde omstændigheder redder husdyr fra at indebrænde«.
Fondens formål beskrives med al ønskelig tydelighed af navnet, men meget få mennesker aner, at den i det hele taget eksisterer. Derfor er det de sidste to år ikke lykkedes at dele et eneste legat ud.
Mødes med skepsis
- I dag har fonden vel omkring 400.000 kroner, og det er ikke mange penge for en fond, men vi har gennem flere år opsamlet midler, som gør at vi har omkring 80.000 kroner at dele ud her og nu, fortæller Niels Mazanti.
- En mand, der redder køer ud af en stald, tænker ikke på, at der findes sådan et legat, så det er os som bestyrelsesmedlemmer, der er de udfarende. Vi får et lidt sygt forhold til nyhederne, for hver gang vi hører om en brand, lytter vi meget efter, om der skulle være reddet dyr ud, fortsætter han.
At fonden er ukendt, er dog ikke Niels Mazantis eneste problem. Det er nemlig også svært at få folk til at modtage pengene, når man først har dem i telefonen.
- Ofte ringer vi til Falck og får nogle navne, men gårdejerne er ofte skeptiske, når jeg ringer og fortæller dem, at jeg gene vil give dem nogle penge. Ni ud af ti gange ender det med, at jeg må give op efter adskillige opkald. Jeg har på fornemmelsen, at det simpelthen er for langt ude at blive ringet op af en der siger: »Jeg vil gerne give dig nogle penge.«
Skattefri hæderslegater
Ofte dør sagen, fordi Niels Mazanti på grund af lovgivningen er nødt til at bede om cpr-numrene på de mennesker, der skal have legatet. Oplysningerne skal indberettes til Skat, men det har igen reelle konsekvenser for modtageren, da hæderslegater er skattefri.
- Vi kan uddele det som et hæderslegat. Det kan ikke søges. Hvis en gårdejer ringer til os og siger, at der har været en brand, og han selv har reddet dyrene ud, så kan vi ikke give et hæderslegat. Men hvis han fortæller, at naboerne har hjulpet med at redde dyrene, så kan vi give legater til dem. Hvis det derimod er os, der tager fat i gårdejeren, som har reddet dyrene, så kan han få et hæderslegat, for så er det os, der har rettet henvendelse til ham. Naboerne kan også indstille gårdejeren, men han kan ikke søge om det selv, forklarer Niels Mazanti.
Brandmænd og Falck-folk, der har været med til at redde dyrene, kan også modtage legatet, men de er ikke interesserede i pengene.
- De kommunale brandvæsener har en meget sober holdning. De siger: »Vi skal ikke have legater for at udføre vores arbejde. Kan du ikke give dem til vores kagekasse?« Det kan jeg desværre ikke i henhold til fundatsen. Men der er jo intet, der forhindrer, at den enkelte brandmand lægger pengene i kagekassen, siger Niels Mazanti.