Den grønne værktøjskasse skal åbnes helt, når EU’s vandrammedirektiv skal implementeres.

Det mener formanden for Dansk Landbrugs Økologisektion, Uffe Bie, der peger på økologisk kvægbrug som et af de værktøjer, der kan bruges aktivt i de sårbare områder, hvor myndighederne vil stille krav om en ændret arealanvendelse.

- I stedet for at tage jord ud af dyrkning, er det oplagt at tænke økologien ind i forbindelse med vandrammedirektivet, så landbruget ikke mister for meget, siger Uffe Bie, som peger på, at landbruget på den måde kan bruge økologien som fuld kompensationsmulighed.

Dansk Landbrug bør i det hele taget bruge økologien meget mere offensivt i forbindelse med hele miljødebatten og regeringens grønne vækststrategi, mener økologiformanden.

På de nitratfølsomme områder kan økologisk kvægbrug mindske udledningen af kvælstof med op til 40 kilo N pr. hektar i forhold til konventionel drift. Derimod er der ikke den samme gevinst ved ren økologisk planteavl, hvor kvælstofudledningen stort set er den samme som fra konventionelle planteavlsbedrifter.

- Det økologiske kvægbrugs sædskifte har en veldokumenteret effekt på kvælstofudledningen, og som sidegevinst får man tillige en større biodiversitet, som også er et prioriteret mål i regeringens grønne vækststrategi, påpeger Uffe Bie, der også nævner problematikken omkring pesticiderne.

Nødvendigt med tilskud
Danmarks Naturfredningsforening har lanceret en ny landbrugspolitik, hvor målet er et 100 procent økologisk landbrug om 25-30 år. Den vision deler Uffe Bie ikke, selv om han ser store muligheder for økologien i den miljøpolitiske debat, som ikke vil blive mindre hektisk i de kommende år.

- Et 100 procent økologisk landbrug vil have for store økonomiske omkostninger for det danske samfund, fordi vi mister en betydelig del af de eksportindtægter, som vi henter hjem på det konventionelle marked, og dem skal vi ikke afskære os fra, siger økologiformanden.

Derimod mener han sagtens, at økologien kan tænkes ind i regeringens vision om at forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med et moderne og konkurrencedygtigt landbrug.

- Økologien kan ikke konkurrere 100 procent på markedsvilkår, fordi vi ikke har de samme udbytter som det konventionelle landbrug. Men hvis regeringen og befolkningen vil have den miljøindsats, som økologien kan bidrage med – og det tror jeg, at de vil – så er det nødvendigt med et tilskud til den økologiske produktionsform, siger Uffe Bie.

Der er plads til meget mere økologi i Danmark. Det vurderer ICROFS (tidligere FØJO) i en udredning fra 2007 bestilt af Fødevareministeriet. Eksempelvis er der plads til en firdobling af økologisk mælkeproduktion, med udgangspunkt i de eksisterende bedrifter.

Rapporten peger på, at økologisk mælkeproduktion har potentialet til at kombinere miljøhensyn og indtægtsgivende og markedsorienterede aktiviteter, og Dansk Landbrugs prognose for udviklingen i den økologiske produktion frem til 2015 forudser en stigning i mælkeproduktionen til 700.000 ton svarende til 15 procent af den samlede danske mælkeproduktion, hvilket vil kræve en omlægning af godt 67.000 hektar.

Hvis man anvender et konservativt skøn for reduktion af udvaskning på 25 kilo N pr. hektar fra virkemiddelrapporterne (fra VMPIII) ligger der et reduktionspotentiale ab mark på mellem 1,6 og 2,3 millioner kilo N. Ved brug af virkemiddelrapportens antagelser om forholdet mellem udvaskning fra rodzonen og tilførsel af kvælstof til overfladevandet svarer dette til en potentiel reduktion i belastningen af overfladevandet på 400-600 ton N.