Skatteklemme truer mange landmænd: Regningen kan blive rigtig stor
Landmænd risikerer store krav fra Skat, hvis personer med eget CVR-nummer arbejder på bedriften, men reelt burde være lønmodtagere.

Har man folk gående på gården, som ikke er ansatte, men som arbejder under eget CVR-nummer, og hver måned sender en faktura for arbejdet, er der grund til at være opmærksom. Foto: Colourbox
Hvis du som landmand har personer gående på bedriften, som arbejder under eget CVR-nummer og ikke står på lønningslisten, bør du være særlig opmærksom. Ifølge arbejdsgiverrådgiver i Velas, Anna Kjær, kan det nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis Skat vurderer, at der reelt er tale om et ansættelsesforhold.
- Rigtig mange landmænd kan risikere at komme i klemme på det her område, og de skal vide, at regningen kan blive rigtig stor. Hvis Skat mener, at vilkårene er at sidestille med lønmodtagerforhold, er det dit ansvar som arbejdsgiver at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, siger hun.
Hun peger på, at det især er udbredt med enkeltmandsvirksomheder, der månedligt fakturerer landmanden, selvom arbejdet i praksis ligner det, de fastansatte udfører. Men Skat kigger på, om den pågældende har økonomisk risiko, bruger eget udstyr, arbejder for andre kunder og selv styrer sin arbejdstid.
En anbefaling
- Har vedkommende økonomisk risiko eller formelt ansvar, hvis høsten slår fejl? Hvis ikke, så ligner det lønmodtagerforhold, siger Anna Kjær.
Hun anbefaler, at landmænd, som er i tvivl, anmoder Skat om et bindende svar. Det koster 400 kroner, men kan spare en dyr efterregning.
- Vi har mange eksempler med folk, der har haft daglig gang på en bedrift i 30 år og har udført det samme arbejde som de øvrigt ansatte, men ikke formelt været ansat. Det går ikke ifølge Skat, tilføjer arbejdsgiverrådgiveren.
Konsekvensen kan være krav om tilbagebetaling af både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – helt tilbage fra ansættelsens begyndelse.