Vanddirektivet er en tabersag
VICEFORMAND: - Det er vigtigt, at politikerne sikrer vores internationale konkurrenceevne.
Landbruget må selv til lommerne, når EU's vandrammedirektiv skal implementeres. Det står klart, efter at fødevareminister Eva Kjer Hansen har meddelt, at regeringens grønne vækststrategi skal finansieres via landdistriktsmidlerne og de såkaldte artikel 68 midler fra sundhedstjekket.
Artikel 68 betyder, at EU-landene på eget initiativ kan bruge op til 10 procent af den direkte landmandsstøtte til særlige foranstaltninger på nationalt plan, og det skaber panderynker i dansk landbrug.
- De grønne tiltag må i første omgang finansieres af landdistriktsmidlerne. Først når de er brugt, kan man begynde at se på artikel 68, siger viceformand i Dansk Landbrug, Michael Brockenhuus-Schack, som frygter, at midlerne fra sundhedstjekket vil forringe danske landmænds konkurrenceevne, hvis der anvendes forskellige procentsatser i EU.
- Hvis vi bruger artikel 68, vil det under alle omstændigheder påvirke landbrugets indtjening negativt. Derfor er det vigtigt, at politikerne sikrer vores internationale konkurrenceevne. Det kan ske ved lempelser i jordskatterne eller i omkostningerne til generationsskifte. Man kan også tilføre erhvervet de nødvendige midler til forskning og innovation, så vi kan løse de store udfordringer, vi står overfor i forbindelse med implementeringen af EU-direktiverne, siger Michael Brockenhuus-Schack.
Reduceret areal
Vandrammedirektivet bliver under alle omstændigheder en af de helt store udfordringer for landbruget i de kommende år. Ikke mindst på Fyn, hvor implementeringen vil medføre en mærkbar reduktion af dyrkningsarealet.
Odense Fjord med opland har været et af de 15 testområder i EU, og her vil vandrammedirektivet ifølge analyserne betyde omlægning af 19 procent af landbrugsarealet, og arealet i omdrift vil blive reduceret fra de nuværende 68 procent til 56 procent i 2015.
- Så omfattende tror jeg trods alt ikke, det bliver. Men der er ingen tvivl om, at der skal tages arealer ud. Det må vi så se at få gjort. Til gengæld vil vi have lov til at dyrke landbrug for fuld styrke på de øvrige arealer, siger formanden for landboforeningen Centrovice, Niels Rasmussen.
- Den største bekymring i øjeblikket er, at kommunerne i 2009 skal i gang med at lave handlingsplaner uden at kende den endelige kvalitetsmålsætning og de økonomiske konsekvensberegninger. Det gør det svært at foretage de rigtige prioriteringer, påpeger Niels Rasmussen.
For få milliarder
Den samlede regning for regeringens grønne vækststrategi kendes ikke i dag, men der bliver sandsynligvis tale om et årligt milliardbeløb over en årrække. Ifølge biolog Michael Stoltze, ejer af firmaet Natur og Ide og medlem af forretningsudvalget i Danmarks Naturfredningsforening, er der langt fra penge nok i de 750 millioner kroner, som landdistriktsmidlerne og sundhedstjekket giver, til at finansiere regeringens ambitiøse visioner.
- Landbrugsaftalen efterlader den nye grønne Fogh med et megaproblem. Den store natur- og miljøplan vil – lavt sat – gennem nogle årtier komme til at koste staten 2-3 milliarder kroner årligt, påpeger Michael Stoltze, som vurderer, at regeringen i virkeligheden får færre penge at arbejde med via landbrugsstøtten, fordi den nationale medfinansiering af landdistriktsmidlerne er nedsat til 25 procent og muligheden for frivillig hjemtagning af ekstra midler er reduceret fra 20 procent til 10 procent af landbrugsstøtten.
- Det pauvre resultat af sundhedstjekket gav alt i alt ringere muligheder for ommøblering af landbrugsstøtten på trods af en gradvis stigning i landdistriktsmidlerne. Men hvorfor skal landbrugserhvervet overhovedet have betaling for at tage miljøhensyn? Det er der ikke andre erhverv, der får, påpeger Michael Stoltze.
For landbruget handler det om beskyttelse af den enkelte landmand.
- Grøn Vækst stiller landbruget overfor store økonomiske udfordringer. For os er det vigtigt, at de landmænd, som kommer i klemme med deres dyrkningspraksis i de miljøfølsomme områder, får en økonomisk kompensation, så de ikke må flytte fra hus og hjem, siger viceformand Michael Brockenhuus-Schack.
Effektivt Landbrug bringer de kommende dage artikler om konsekvenserne af vandrammedirektivets bestemmelser.
