- Man skal turde prøve, lyder det fra Jens Christensen, »Bjørnsholm« ved Øster Grønning nord for Skive.

Hans økologiske besætning er på cirka 95 SDM-årskøer, og selv om der ikke er brugt antibiotika mod yverbetændelse inden for de seneste cirka tre år, er celletallet i besætningen stille og roligt faldet til et geometrisk gennemsnit på 223.000. Det selv om der anvendes dybstrøelse i sengebåsene, som af mange ses som en sikker vej til celletalsproblemer.

Skeptisk fra starten
- For en tre års tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville være med i et projekt om udfasning af antibiotika, som vi indtil da havde haft et helt normalt forbrug af i besætningen. Jeg sagde ja, selv om jeg fra starten var temmelig skeptisk over for ideen, fortæller Jens Christensen, der leverer til Thise Mejeri.

Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Thise Mejeri og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og strakte sig over et par år.

I stedet for straks at gribe til antibiotikabehandling, når han har mistanke om, at der er ved at komme yverbetændelse i en kirtel, bliver den typisk malket fra i en spandemaskine i en halv snes dage. Inden den malkes med igen, undersøges den via en CMT-test.

Spandemaskine med rækkevidde
En smart detalje er spandemaskinen, der bruges til udmalkning af inficerede kirtler. Den er udstyret med to pattekopper med lange slanger, så de kan bruges uafhængigt af hinanden overalt i malkestalden.

- Langt de fleste kirtler med infektion bliver faktisk helt raske uden yderligere foranstaltninger, fordi koens immunforsvar får lov til at virke. Det er imidlertid vigtigt, at syge kirtler bliver malket grundigt ud, understreger Jens Christensen.

Han bruger flydende mineraler og vitaminer tilsat drikkevandet i hele besætningen, da det tilsyneladende har en positiv effekt på dyrenes immunforsvar. Flydende mineraler og vitaminer er dyrere at anvende end granulat, men til gengæld er det meget nemmere.

3-pattede køer udsættes
- Selvfølgelig er der også kirtler, der enten ikke bliver raske eller bliver ramt af en infektion igen. Sådanne kirtler golder vi som regel, og koen sættes ud ved slutningen af laktationen. Vi inseminerer aldrig en 3-pattet ko, tilføjer den økologiske mælkeproducent fra Salling.

3-pattede 1. kalvs køer, der er blevet fluestukne som kvier, ender derfor som regel også med at blive sat ud.

- Jeg synes, det er dejligt at være fri for antibiotika i behandlingen af yverbetændelse. Ikke mindst fordi jeg slipper for risikoen for at komme til at malke en behandlet ko med. Vi bruger næsten ikke mere antibiotika i besætningen. Sidste gang, det skete, var til et par kalve med lungebetændelse, fortæller Jens Christensen.

Også tilbageholdt efterbyrd
- Vi behandler heller ikke køer med tilbageholdt efterbyrd med antibiotika. Jeg klipper lige det af, der hænger ud af koen. Så går det i sig selv i løbet af en halv snes dage. Det løsner sig selv og kommer ud på naturlig vis. Også her får koens eget immunforsvar lov til at fungere, siger han og tilføjer:

- Der skal da noget af en mentalitetsændring til at håndtere sådanne almindelige sundhedsmæssige problemer i ens besætning på denne måde. Det er et spørgsmål om at forholde sig kritisk til, hvad der skal behandles med antibiotika, og i stedet give dyrenes immunforsvar en chance for at komme i funktion.

I øjeblikket mister Jens Christensen typisk en enkelt ko om året i sin besætning på 95 årskøer. Ud over køerne og hundyropdrættet er der også studeproduktion på bedriften.

Lav dyrlægeudgift
Efter, at al sygdomsbehandling med antibiotika næsten er udfaset, er den totale dyrlægeudgift kommet ned på et sted imellem 12.000 og 15.000 kroner om året, svarende til godt 140 kroner pr. årsko.

Dette beløb er inklusive afhorning af kviekalvene samt afhorning og kastration af tyrekalvene, der som stude er helt rolige at have gående på græs om sommeren. Førhen var den årlige dyrlægeudgift på 30.000-40.000 kroner.

Gennemsnitsydelsen ligger på 8600 kilo energikorrigeret mælk pr. årsko.

De højestydende køer får omkring 19,4 foderenheder dagligt i en fuldfoderration bestående af 4,0 foderenheder crimpet triticale og byg, 8,0 foderenheder græsensilage af første slæt, 3,5 foderenheder græsensilage af fjerde slæt samt 3,9 foderenheder 17 procents kraftfoder i malkestalden. De lavereydende køer reguleres fodringsmæsigt via kraftfodertildelingen i malkestalden.

Fodring 14 gange i døgnet
Køerne får tildelt friskt fuldfoder fra en stationær Cormall fuldfoderblander 14 gange i døgnet med en Strangko foderkæde på et smalt, kort foderbord med 35 ædepladser.

Jens Christensen, der har været økolog siden 1998, driver 145 hektar, heraf 20 hektar tilforpagtet. Cirka 1800 tønder foderkorn af egen avl opbevares i lufttætte pølser tilsat syre og vand.

- Ved at tilsætte vand, som holder ilten ude af kornet, kan der spares på den dyre syre, forklarer han.