Der var lagt op til debat om gmo-afgrøder, da LandboNord i går havde inviteret til møde på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Debatten gik for størstedelens vedkommende på, om man på længere sigt skal dyrke genmodificerede afgrøder i Danmark.

Men de danske fødevareproducenter står overfor et langt mere presserende problem her og nu. På grund af EU’s restriktive holdning til gmo-afgrøder er importen af gmo-soja på det korte sigt meget usikker. Meldingen fra blandt andre Nordjysk Andel lyder, at det ikke kan garanteres, at man kan levere soja efter 1. april næste år.

Men landbrugskommissær Mariann Fischer Boel gav de danske landmænd håb, idet hun som gæstetaler ved mødet i Brønderslev kunne fortælle, at sojasorten Round-up Ready 2 (RR2) blev behandlet i EU’s ministerråd i fredags, efter den er blevet godkendt i det faglige udvalg.

Nu behandles den i kommissionen, og den skal gerne være godkendt inden jul, fortalte Mariann Fischer Boel ved mødet til Effektivt Landbrug.

Godkendelse nu
Formand for Dansk Svineproduktion, Lindhart Nielsen, understreger, at det er livsnødvendigt for de danske svineproducenter, at det er muligt at importere soja.

Hvis sojaen skal kunne nå til Danmark til foråret, er det også tvingende nødvendigt, at sorten godkendes nu.

- Transporten af sojaen skal kunne begynde allerede i starten af det nye år, så det kan ikke nytte noget, at godkendelsen først kommer til januar eller februar, understreger han.

Kortsigtet løsning
- Hvis man i første omgang kan sikre leverancen af soja ved at godkende RR2, så er det til at leve med, siger Lindhart Nielsen, der dog ikke lægger skjul på, at der på længere sigt skal gøres op med EU’s nul-tolerance overfor gmo-afgrøder, og at det skal være tilladt at dyrke genmodificerede afgrøder i Europa.

- Uden mulighed for disse afgrøder bliver vi sejlet agterud, og dansk landbrug har ingen fremtid uden brugen af gmo, sagde han fra talerstolen til de omkring 150 fremmødte.

Teknisk nul-værdi
Landbrugskommissæren erkender, det er en kortsigtet løsning kun at godkende RR2, men understreger, at det kan løse de danske landmænds problemer her og nu.

På længere sigt vurderer hun, at der skal arbejdes for at lave nul-tolerancen om til en teknisk nul-værdi, der åbner op for, at der kan transporteres ikke gmo-afgrøder i tankbiler og skibscontainere, hvor der også har været transporteret gmo-afgrøder.

Det er ikke muligt i dag på grund af risikoen for, at der er rester af de genmodificerede afgrøder i de importerede råvarer. 

Langsommelig sagsbehandling
Der er ingen tvivl om, at landbrugskommissæren ønsker, at det skal tillades at både importere og dyrke gmo i Europa og dermed i Danmark både for at kunne følge med efterspørgslen på fødevarer og for at kunne honorere de krav, der stilles til miljøbeskyttelse. Dog er brugen af gmo-afgrøder forudsat af, at det kommer til at foregå efter klare regler.

Hvis det ikke sker, mener Mariann Fischer Boel, at Danmark mister sin konkurrenceevne på fødevareområdet, og fødevarepriserne vil stige.

Men det er ikke sådan lige at få gmo-afgrøder godkendt i EU, fortalte kommissæren:

- Det giver voldsomme problemer, at det tager mellem tre og ti år at godkende nye gmo-sorter.

Den lange behandlingstid forklarer Mariann Fischer Boel med, at det faglige udvalg, der vurderer afgrøderne, mangler mandskab, og at proceduren omkring godkendelserne trækkes i langdrag politisk set.