En god »kemi«, tillid, gensidig respekt og en god kommunikation mellem mælkeproducent og kvieopdrætter er uomgængelige forudsætninger, hvis udlicitering af kvieopdrættet fra malkekvægsbesætninger til specialiserede kvieopdrættere med kviehoteller skal lykkes.

Det pointerer konsulent hos Dansk kvæg, Anne Marcher Holm, som netop har færdiggjort en FarmTest om emnet.

Anne Marcher Holm advarer i øvrigt mod at undlade at få aftaler om udlicitering af kvieopdræt sat på skrift, heller ikke selv om parterne kommer rigtig godt ud af det med hinanden.

Der var 28 kviehoteller med gennemsnitligt 297 staldpladser samt 30 mælkeproducenter med i farmtesten. På et enkelt kviehotel blev der opdrættet kvier fra otte forskellige mælkeproducenter.

Flest med pasningsaftaler
På langt de fleste af kviehotellerne, nemlig 86 procent, benyttede man sig af modellen med pasningsaftaler. Syv procent kørte med købs/tilbagesalgsaftaler. De sidste syv procent af kviehotellerne benyttede sig af begge typer aftaler.

- I forbindelse med pasningsaftalerne var den gennemsnitlige afregningspris for stor race 12,10 kroner om dagen, varierende fra 10 til 15 kroner. For Jersey lå gennemsnittet på 11 kroner om dagen, med udsving imellem 9,65 og 12 kroner, fortæller Anne Marcher Holm.

Priserne blev indsamlet i perioden fra februar til slutningen af april i år og er formentligt steget efterfølgende.

Hendes undersøgelse viser desuden, at 61 procent af kviehotelejerne syntes, at de havde et tilfredsstillende økonomisk udbytte af at drive kviehotel. For 31 procent løb økonomien lige rundt. Fire procent fandt økonomien utilfredsstillende (figur 1). Ingen af kviehotelejerne havde dog fortrudt, at de havde etableret kviehotel.

De fleste var tilfredse
Af besvarelserne fremgik det, at omkring halvdelen af mælkeproducenterne vurderede, at økonomien i at udlicitere kvieopdrættet var tilfredsstillende. 23 procent syntes lige, det løb rundt, mens 13 procent ikke fandt økonomien i at udlicitere kvieopdrættet tilfredsstillende (figur 2).

Ifølge Anne Marcher Holm havde 83 procent af mælkeproducenterne ikke fortrudt, at de havde udliciteret kvieopdrættet. Syv procent ville hellere have haft kvierne hjemme på bedriften, men havde ikke den nødvendige plads.

- De fleste af kviehotelejerne gav udtryk for, at den største fordel ved at drive kviehotel var muligheden for en fleksibel tilrettelæggelse af det daglige arbejde, siger hun og fortsætter:

Kan passe hvert sit
- Set med mælkeproducenternes øjne lå den største fordel ved udlicitering af kvieopdrættet i, at de kunne koncentrere sig fuldstændigt om mælkeproduktionen, mens kvieopdrætteren kunne koncentrere sig om kvierne.

Den største ulempe ved at udlicitere kvieopdrættet var den manglende daglige kontakt med kvierne, som betød, at mælkeproducent og kvier var fremmede for hinanden, når kvierne kom tilbage fra kviehotellet.

De fleste af de 28 kviehoteller, der var med i farmtesten, var indrettet i tidligere kostalde, resten i nybyggede kviehoteller. På 82 procent af kviehotellerne startede kvierne i bokse med dybstrøelse eller på dybstrøelse med ustrøede ædepladser. På 75 procent af kviehotellerne sluttede kvierne i sengebåse.