Ny teknik, genomisk selektion, sætter nu turbo på kvægavlsarbejdet. Der er tale om lidt af en revolution indenfor kvægavlsarbejdet, mener folkene bag.

- I fremtiden kan det være slut med de tidskrævende afkomsprøver, som jo betyder, at der typisk går fem til seks år, inden vurderingen af en tyrs avlsværdi er sikker nok til, at man kan beslutte, om den skal bruges i avlen eller slagtes.

Det fortæller forskningsleder Mogens Sandø Lund, Institut for Genetik og Bioteknologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet.

Han har stået i spidsen for et hold af forskere ved instituttet, som vurderer, at genomisk selektion er den største teknologiske landvinding indenfor kvægavlen siden indførelsen af kunstig befrugtning tilbage i 1950’erne.

Tre S-indeksenheder pr. ko
- Med genomisk selektion kan det straks ved fødslen fastslås, om en tyr har det avlsmæssige potentiale, der skal til, for at den kan bruges i avlen. Vores forventning er, at metoden kan give en stigning i den avlsmæssige fremgang på 50 procent. Det svarer til en stigning på godt tre S-indeksenheder pr. ko i stedet for de nuværende to enheder om året, siger Mogens Sandø Lund.

Han mener, at genomisk selektion kan styrke den nordiske kvægavls internationale position.

Fordel ved registreringer
- Det skyldes, at teknikken er specielt egnet til effektivt at avle for et balanceret avlsmål med ydelse og funktionelle egenskaber. Her drager vi fordel af det store registreringsarbejde, der foregår i de enkelte nordiske besætninger, og som også i fremtiden er grundlaget for et effektivt avlsarbejde, forklarer forskningslederen.

Erhvervet har beregnet, at den ekstra avlsfremgang alene for de danske malkekvægracer vil have en værdi svarende til op imod en milliard kroner over en 10-års periode.

I første omgang vil den nye teknik blive brugt til at udvælge tyre, der skal afkomsprøves. I Danmark og Sverige er holstein den første malkekvægrace, der vil begynde at gøre brug af genomisk selektion i det praktiske avlsarbejde. Senere følger de røde malkeracer i Danmark og Sverige samt jersey, oplyses det.

Brede anvendelsesmuligheder
Ifølge Mogens Sandø Lund er man nu så langt fremme med udviklingen af genomisk selektion, at metoden kan anvendes til næsten alle egenskaber i avlsmålet, herunder mælkeproduktion, resistens mod mastitis, kælvningsevne, frugtbarhed og holdbarhed.

Projektet er finansieret af Direktoratet for Fødevareerhverv via Innovationsloven samt Dansk Kvæg og Viking Genetics. Den dansk-svenske kvægavlsforening har allerede taget den første udgave af den nye teknik i brug.

Genomisk selektion bygger på beregninger af den samlede effekt af den enkelte tyrs gener ved hjælp af et stort antal såkaldte genmarkører.

Omfattende referencemateriale
- I arbejdet med at udvikle metoden har vi brugt et referencemateriale, hvor omkring 2000 tyre er genotypet med cirka 54.000 markører. Hver af disse tyre har omkring 100 døtre, der bidrager med informationer om en lang række produktionsegenskaber, forklarer Mogens Sandø Lund.

Han føjer til, at genomisk selektion for nogle egenskaber teoretiske set er mere sikker end traditionelle afkomsprøver. Dog er der lang vej endnu, inden forskerne eventuelt når så langt med udviklingen af metoden, at dette også er tilfældet i praksis. De er derfor i gang med at planlægge et femårigt projekt til at færdigudvikle metoden, så den kan udnyttes fuldt ud.