Set i lyset af klimaændringer, afhængigheden af fossilt brændstof og debatten om CO2 kvoter, ja så virker det grotesk, at man ikke må afbrænde husdyrgødning som dybstrøelse, hestemøg og mink- og fjerkrægødning uden, at det ses som affaldsforbrænding.

I Danmark betragtes husdyrgødning som affald og ikke biomasse, det vil sige at afbrænding af husdyrgødning skal foregå i godkendte affaldsforbrændingsanlæg, og der skal betales affaldsafgift. Den eneste undtagelse fra denne affaldsafgift er fiberfraktionen fra afgasset husdyrgødning.

Mens man i England brænder fjerkrægødning af, og i Sverige udnytter hestegødning og strøelse til opvarmning af hundreder af parcelhuse, så tolker vi i Danmark EU’s affaldsdirektiv mere stramt, hvilket gør at de mange kilojoule i husdyrgødningen ikke kommer til at varme i danske hjem og stalde foreløbig, men måske er der håb forude.

Revision af reglerne
I EU parlamentet er det nye affaldsdirektiv færdigbehandlet og dermed lige på trapperne. Man kan kun håbe på, at Danmark får mulighed for at fortolke det nye direktiv således, at tør husdyrgødning som dybstrøelse, heste-, mink- og fjerkrægødning bliver undtaget fra direktivets bestemmelser, så det i fremtiden kan betragtes som biomasse i stedet for affald.

Danmark skal implementere det nye direktiv indenfor to år. Selvom husdyrgødningen måske fritages for affaldsdirektivets krav i fremtiden, skal man ikke forvente, at afbrænding af husdyrgødning bliver fri for regler. I sidste ende bliver det Miljøbeskyttelsesloven, som skal fastsætte regler for miljørigtig afbrænding af husdyrgødning, hvis det kommer så langt.

Gylleseparering og afbrænding
Dansk Landbrug og Landscentret har udarbejdet en rapport over perspektiverne i afbrænding af husdyrgødning til energiformål i Danmark. Der er kun få erfaringer med denne proces i Danmark, og stort set ingen erfaringer med gylleseparering og afbrænding af fiberfraktionen.

Muligheden for at stille gyllesepareringsanlæg på den enkelte bedrift er dog hastigt på vej. Det springende punkt for økonomien i gylleseparering, er muligheden for at komme af med fiberfraktionen og dermed dyreenhederne. Økonomiske beregninger viser, at forbrænding af fiberfraktionen ikke er rentabel, som reglerne er nu.

Positivt miljøregnskab
Hvis dybstrøelse eller fast gødning indeholder cirka 40 procent tørstof, så er energioverskuddet ved afbrænding ligeså stort som ved afgasning og efterfølgende afbrænding af fiberfraktionen. Derfor giver det meget lidt mening, at det kun er afgasset husdyrgødning, der må afbrændes som biomasse.

CO2 regnskabet er ligeledes positivt, specielt når husdyrgødningen ikke skal gennem afgasningsprocessen. Ved afbrænding af separeret gylle spares miljøet for over ni kilo CO2 ækvivalenter per tons, ved afgasning og afbrænding spares miljøet kun for 6,5 kilo CO2 ækvivalenter per tons gylle. Afbrændes fjerkræ- eller minkmøg direkte spares miljøet for 270 kilo CO2 ækvivalenter per tons, hvilket kan give landbruget et positivt miljø-image. Men det er ikke muligt, som reglerne er nu.

Hestemøg får værdi
I den anden ende af landbrugsspektret har vi hestestalde og rideskoler, som har behov for at komme af med husdyrgødning, da jordtilliggendet ofte er minimalt. Sonja Grønbjerg, ejer af Esbjerg Sportsridecenter syntes, at det er grotesk, som reglerne er nu med hensyn til afbrænding af hestemøg.

- Vi ved, at der i Sverige kører velfungerende anlæg, som kan opvarme mange husstande med hestemøg fra blandt andet travbanerne uden afgift. Derfor er det helt uforståeligt, at vi i Danmark ikke kan få lov til at udnytte husdyrgødningen til opvarmning og samtidig tænke på miljøet. For os er hestegødning bare en udgift, og vi har givet mange penge for at komme af med det, forklarer Sonja Grønbjerg og fortsætter: - Der er ingen tvivl om, at hvis det bliver muligt at afbrænde, så vil vi investere i et anlæg, så vi kan udnytte energien og gøre noget for miljøet.