Selv om indtjeningen hos danske mælkebønder har fået et pænt løft, siden afregningsprisen på mælk begyndte at stige sidste år (figur 1), er udviklingen i forholdet mellem produktionsværdien og gælden ude på bedrifterne betænkelig.

Det vurderer landbrugschef Søren Porsbjerg fra Nordea.

Han advarede i et indlæg på Gråkjær A/S’ kvægkonference på Store Restrup Herregaard ved Nibe i forrige uge kvægbrugerne mod i alt for høj grad at basere udviklingen af deres bedrifter på belåning af konjunkturgevinster - først og fremmest de stigende jordpriser.

Økonomisk sårbare bedrifter
- Jeg synes i øvrigt, det er på sin plads at påpege, at investeringer i jord til de priser, vi nu ser mange steder, efterfølgende ikke kan undgå at trække likviditet ud af bedrifterne. Det gør dem økonomisk sårbare, især i perioder, hvor mælken falder i pris, eller omkostningerne til ikke mindst foder stiger, sådan som vi jo også har set det på det seneste, sagde Søren Porsbjerg på Gråkjær-kvægkonferencen.

- I sådan en situation kan det ikke undgås, at danske mælkeproducenters konkurrenceevne svækkes i et marked med en stadigt friere prisdannelse på produkterne, og hvor der må forventes udsving i produktpriserne i et hidtil uset omfang, tilføjede landbrugschefen fra Nordea.

At der er en vis risiko ved at læne sig op ad en forventning om fortsatte prisstigninger på jord, illustrerer Søren Porsbjerg med, at jordprisen herhjemme efter kraftige stigninger op til omkring 1978 lå næsten helt stille i en 15-års periode frem til 1993.

Ingen tegn på økonomisk krise
Han understregede dog, at han ikke ser tegn på, at der skulle være en økonomisk krise på vej i landbruget som den, vi så i begyndelsen af 1980’erne, fordi alt for mange dengang havde lænet sig op ad den høje inflation. I den aktuelle situation er hans forhåbning ikke desto mindre »en blød landing« for jordpriserne.

På langt sigt er Nordea-landbrugschefens forventning, at vi vil opleve prisstigninger på jord, der overstiger den til enhver tid værende inflation, mens der på kort sigt kan være tale om mindre stigninger. Hans enkle begrundelse herfor er, at vi hele tiden bliver flere mennesker i verden, der skal have mad på bordet hver dag, samtidig med at de samlede landbrugsarealer har en faldende tendens.

Større udsving i priser
Forventningen om betydeligt større udsving i priserne på blandt andet mejeriprodukter og oksekød får også Søren Porsbjerg til at advare mælkeproducenterne herhjemme mod at tage beslutning om større investeringer på basis af en forventning om stabile produktpriser.

Han vurderer i øvrigt ikke ikke, at den planlagte afskaffelse af mælkekvotesystemet fra 2015 generelt vil udhule mælkeproducenternes egenkapital, hvis ellers produktionsapparatet er »up to date«, og mælkeprisen holder sig på nogenlunde samme niveau, som vi har i dag.

Her kan egenkapitalen påvirkes
På ikke fremtidssikrede bedrifter vurderer han derimod, at bortfaldet af kvotesystemet kan få større betydning for landmandens egenkapital, da staldanlægget ikke vil være et væsentligt aktiv i sig selv

- I praksis er vurderingen af værdien på en bedrift med mælkeproduktion ikke desto mindre i praksis en rimeligt individuel og kompleks sag. Helt specielle forhold omkring den enkelte bedrift kan spille betydeligt ind, sagde Nordeas landbrugschef.

- Helt overordnet set er der flere forhold, der medvirker til, at danske malkekvægbedrifter står stærkt. Generelt er ejerne i dag veluddannede, det er dygtige driftsledere, der har ansvaret på bedrifterne, og den danske malkekvægsektor har vist, at den har en stor tilpasningsevne, sagde Søren Porsbjerg og tilføjede:

Også negative faktorer
- På den negative side tæller blandt andet, at danske malkekvægbedrifter har en stor gæld, stigende renteudgifter, høje produktionsomkostninger og er underlagt en stram regulering fra det offentliges side. Det springer da også i øjnene, at danske mælkeproducenter tilsyneladende accepterer en lav forrentning af deres egenkapital sammenlignet med andre erhverv.

- Overordnet set har vi i Nordea god tillid til den danske mælkesektor, der er rationelt drevet med en god harmoni mellem dyrehold og arealtilliggende. Hertil kommer høje standarder for fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd. Men udviklingen i retning af stadigt større bedrifter og mindre stabile produktpriser stiller fortsat øgede krav til mælkeproducenterne og finansieringskilderne, sluttede Søren Porsbjerg.

Den forventede strukturudvikling blandt danske malkekvægbedrifter fra 2009 til 2014 fremgår af figur 2.