Regnen giver kvaler i halmen
MODENT STRÅ: I år køres der direkte efter mejetærskeren, da strået uden sideskud allerede er modent, når det høstes, fortæller sydvestfynsk halmleverandør.
Brødrene Ulrik og Jørgen Stougaard, der i deres driftsfællesskab driver 930 hektar og producerer 34.000 slagtesvin, har sammen med faderen Hans Stougaard - kendt som formand for Dansk Landbrugs Biomassesektion - en mangeårig tradition for at bjærge og levere halm til kraftvarmeværker.
Derfor var det naturligt for dem at byde ind på leverance til Vattenfalls nye halmværk i Odense, der starter op til februar-marts. Med en kontrakt på 3000 ton skal de i år op på en samlet halmmængde på 4200 ton, idet de fra 2500 ton til Enstedværket gennem flere år i år kun har budt ind med 1200 ton halm dernede.
Jørgen Stougaard regner med, at det lykkes at bjærge en tilstrækkelig mængde på de planlagte 2500-3000 hektar i omegnen. Men der bliver ikke til den ekstra mængde, som var håbet at skulle sælges på det fri marked.
Vandprøver
- Vi fik rapsen og det allerførste hvedehalm bjærget godt og tørt, inden bygevejret satte ind. Herefter har vi måtte køre til og fra mange gange, og hver gang vi river og vender i halmen, falder mængden.
Jørgen Stougaard har til stadighed måttet af sted bevæbnet med et halmspyd for at måle vandprocenten i halmrimlerne.
- Er halmen tør halvvejs ind i rimlen, kører vi ud med riven for enten at vende den, eller hvis der er tale om kraftige rimler - at sprede den. Men, understreger han, altid først efter at have kontrolleret »Mit Vejr« på computeren for at undgå unødigt arbejde og for ikke at forårsage yderligere spild i marken.
Lige efter mejetærskeren
Basisafregningen er med en vandprocent på 13, og halmen afvises ved 20 procent. Derfor går den sydvestfynske halmleverandør ikke på kompromis, og presser ikke halm med over 16 procent vandindhold.
Lige nu mangler man at bjærge 40-45 procent af halmmængden på egne jorde og hos planteavlere i området, som der er lavet aftaler med.
- Med det tørre vejr i forsommeren har halmen i år en helt anden beskaffenhed. Normalt skal halmen vejre et par dage, men de manglende sideskud gør, at strået er anderledes modent i år. Derfor kan vi med stor fordel presse halmen umiddelbart efter mejetærskeren, hvilket vi agter at gøre i så stor udstrækning som muligt, så snart det igen bliver høstvejr.
Ny lade
Alt halmen oplagres enten under tag eller indpakkes med en Pomi-maskine fra Skovkrogens Maskinstation. Derfor har der til denne sæson måttet opføres en 2000 kvadratmeter halmlade på Lindegård i Flemløse som supplement til den store lade, som Driftsfællesskabet Stougaard I/S i forvejen råder over på en af deres andre ejendomme. I alt kan de to lader rumme 2600 ton halm.
- Er der udsigt til regn, og halmballerne derfor ikke kan nå at blive indpakket, kører vi halmen ind i laderne. Det har der allerede været brug for i mange tilfælde i de seneste dage, fortæller Jørgen Stougaard.
Ophøstet
Sydvestfyn fik mindre regn i maj-juni i forhold til andre egne, og derfor gik høsten hos Driftsfællesskabet Stougaard meget tidligt i gang.
- Vi har udvidet vort tørreri, og derfor kunne vi starte yderligere to dage tidligere, og de 200 hektar ville nu have manglet, siger Jørgen Stougaard og glæder sig over, at mejetærskningen allerede er overstået. Kun 20 hektar med kinakål-frø mangler.
Hvedehøsten er han godt tilfreds med, mens byggen har skuffet markant efter den tørre forsommer.
Det har også afspejlet sig i halmudbyttet, som han vurderer til at være 70 procent af normalen i hvede og kun en tredjedel i byggen.
