Våde majs kan blive fremtidens svinefoder

Fermentering af majs kan om få år for alvor vinde indpas som foder i de danske svineproduktioner. Det mener Else Vils fra Dansk Svineproduktion, som i øjeblikket indsamler erfaringer med forskellige metoder til opbevaring og håndtering af kernemajs på våd form.

- Jeg kan endnu ikke oplyse konkrete tal, men jeg kan slå fast, at de første resultater er lovende. Det tyder på, at kernemajs i Danmark kan leve op til tabelværdien med høj foderværdi, siger Else Vils.

- Vi laver i år erfaringsindsamling i nogle danske svinebesætninger. Derudover har vi også på Forskningscenter Foulum lavet laboratorieforsøg med fermentering af majs, siger hun.

Dansk Svineproduktion forventer at offentliggøre de samlede resultater fra forsøgene i løbet af sommeren.

Else Vils forklarer, at den helt afgørende fordel ved våd konservering er, at man sparer de ofte meget store udgifter til tørring af majskernerne.

Majs høstes i Danmark med 35-40 procent vand i oktober/november måned, så tørring er kun rentabelt til mindre partier.

- Opblanding af våd majs i tørt korn og derefter tørring i stålsilo vil jeg direkte fraråde. Vi har set eksempler, hvor der er dannet kondens langs siderne, således at et bælte på en halv meter af korn og majs er blevet fordærvet, siger Else Vils.

En af de attraktive teknikker, som Dansk Svineproduktion indsamler erfaringer på, er fermentering af formalet majs.

- Teknikken er kendt fra Sydtyskland. Majsen formales først af en traktordrevet mølle. Derefter tilsættes vand indtil tørstofprocenten ligger omkring 50 procent vand og grøden lægges så ind i en speciel tyskfabrikeret Lipp-silo, som kan holde til et stort tryk, siger Else Vils.

Hun forklarer, at vandet og majsen fermenterer, og der dannes mælkesyre og andre organiske syrer. Ph-værdien falder til omkring fire. Resultatet er altså en våd og sur grød.

Fordelen ved netop denne metode er ifølge Else Vils, at man kan pumpe grøden frem til vådfoderanlægget og dermed slipper landmanden for ekstra håndtering i det daglige arbejde. Ulempen er derimod, at der under fermentering kan ske tab af tørstof og aminosyrer.

- Vi laver tilsvarende forsøg på forskningscenter Foulum, blot i langt mindre skala. Vi vil sikre os, at processen også forløber tilfredsstillende i det danske klima. Derfor laver vi nu tests ved både fem og tolv grader, siger Else Vils.

Læs resten af det store tema i Effektivt Landbrug Weekend lørdag 17. maj.