Er politikerne klar over, hvor mange munde, der skal mættes i 2050? Er de klar over, hvilke konsekvenser det får for EU’s fødevareproduktion?

Gustav Schroll, tidligere landmand i Højrup ved Ringe, tvivler.

- Jeg har spurgt Folketingets eget EU-sekretariat, om det er bekendt med EU’s selvforsyningsgrad på fødevarer. Det er sekretariatet ikke. Ingen i Folketinget, der beskæftiger sig med fødevarer, har tilsyneladende efterlyst denne oplysning. Det lader ikke til, at det er noget, der interesserer politikerne.

Gustav Schroll husker, da en professor ved Aarhus Universitet ved navn Holger Gad tilbage i 70’erne vurderede, at Europa kun var 70 procent selvforsynende med fødevarer.

Siden blev overskudslagre af kød og smør et velkendt fænomen. Men nu er Europa for alvor på vej mod underforsyning igen totalt set, mener Gustav Schroll.

- Folkerige lande som Kina og Indien vil i fremtiden efterspørge mere protein og korn. Som jeg ser det, er det kun Nord- og Sydamerika, hvor der er overskud af fødevarer. Det betyder, at især proteinfoder vil blive en mangelvare i Europa. Konsekvenserne af dét har politikerne tilsyneladende ikke tænkt over, siger han.

- Jeg ved ikke, hvor mange hektar proteinafgrøder, EU’s fødevareproduktion beslaglægger uden for EU. Men det er mange. Det øger EU’s sårbarhed, og hvis ikke politikerne gør noget ved problemet, vil det få både menneskelige og politiske omkostninger på langt sigt, mener Gustav Schroll.

De menneskelige omkostninger vil være sult og død i fattige lande, hvor folk ikke har råd til fødevarerne. Men de politiske konsekvenser kan ifølge den forhenværende landmand blive mindst lige så alvorlige.

- Der kan opstå uroligheder og krige som følge af en fødevarekrise. Desuden risikerer flygtningestrømmene til Europa at tage til. Alene i Mellemøsten vokser befolkningen fra 250.000 millioner til en halv milliard i løbet af de næste 15 år. De fattige lande i Mellemøsten, der ikke har tilstrækkelig olie, risikerer derfor at komme i en alvorlig underforsyningssituation.

Spørgsmålet er også, om EU-samarbejdet vil kunne holde til en decideret fødevarekrise, mener Gustav Schroll.

- En fødevarekrise kan føre til alvorlig splittelse imellem stater. Vi har allerede set, at en række lande uden for EU har lukket for eksporten for at forsyne deres egne borgere, konstaterer han.

- Problemet er, at politikerne ikke lader til at tænke over ovennævnte konsekvenser. De tænker fra dag til dag i stedet, mener Gustav Schroll.

- Måske skyldes politikernes passivitet, at det er en udbredt holdning i befolkningen, at landbruget burde nedlægges og erstattes af natur. I disse kredse er der slet ikke lydhørhed over for en øget fødevareproduktion. Og der er heller ikke forståelse i samfundet for dyrere landbrugsvarer. Da jeg var aktiv landmand, blev jeg altid skudt i skoene, at jeg lavede overskudsproduktion. Denne holdning sidder dybt i folk, selv om overskudslagrene i dag er væk.

Gustav Schroll undrer sig over, at de danske politikere er i færd med at mindske antallet af hektar brugbar landbrugsjord. I stedet bliver jorden brugt til naturområder, boligbyggeri eller andet. Samtidig må landmændene i Danmark ikke give planterne den gødning, de har brug for.

- Politikerne burde i stedet fokusere mindre på miljøet og skabe rammerne for en større kornproduktion. EU’s eksport af forædlede kødvarer kræver jo import af protein og korn, siger Gustav Schroll.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag 24. april.