Arrondering og harmoni besværliggør skift til økologi
(EFFEKTIVT LANDBRUG) Til en besætning på 200 køer kræves mindst 40 hektar græsmarker omkring gården. Mange steder i Vestjylland er største problem at komme ned på de normerede 1,4 dyreenheder pr. hektar.
- Den største udfordring for mange af de mælkeproducenter, der overvejer at lægge om til økologisk drift, er arronderingen og harmonikravet.
Det fastslår kvægrådgiver Aase Holmgaard, Jysk Økologi i Brørup. Hun er en af de rådgivere, der i denne tid foretager omlægningschecks hos konventionelle mælkeproducenter, der går med planer om at blive økologer.
- Da økologiske malkekøer jo skal på græs i seks af døgnets lyse timer i perioden fra den 15. april til den 1. november, er det nødvendigt at råde over et betydeligt areal til afgræsning omkring gården. Og det er et krav, der volder betydelige problemer mange steder, fortæller Aase Holmgaard.
- For at sikre, at der er græs nok, kræves der et afgræsningsareal på 0,1 hektar pr. ko i starten af sæsonen - stigende til 0,2 hektar pr. ko i slutningen af sæsonen, når græsvæksten er aftaget. Det betyder, at der til en besætning på 200 køer kræves mindst 40 hektar græsmarker omkring gården, forklarer hun.
- Det er vigtigt, at der er rigeligt med arealer omkring gården, der kan anvendes til afgræsning, også for at give plads til at køre et ordentligt sædskifte. Hvis det er de samme marker, der anvendes til afgræsning hele tiden, kan der ske en uhensigtsmæssig ophobning af kvælstof, og græsset bliver heller ikke så velsmagende for køerne, som hvis der er mulighed for at skifte mellem forskellige marker, fortsætter den sydjyske kvægrådgiver.
Aase Holmgaard fortæller om en mælkeproducent, som var seriøst interesseret i at lægge sin bedrift om til økologisk drift. Han endte med at droppe planerne, da han syntes, at det ville blive for presset med afgræsning på de arealer, han havde tæt på gården, selv om han samlet set havde jord nok. Det meste af jorden lå bare for langt væk fra gården.
- Det er selvfølgelig forskelligt fra egn til egn, hvor svært det er at leve op til arronderings- og harmonikravene ved omlægning til økologisk drift. Mange steder i det vestjyske ved jeg, at det største problem består i at komme ned på de normerede 1,4 dyreenheder pr. hektar, da mange i forvejen ligger oppe på 2,3, siger hun.
- I det område, hvor jeg kommer, er arronderingen helt klart det største problem. Nogen steder kan offentlige veje tæt på gårdene udgøre et problem. Jeg er bekendt med, at nogen har fået tilladelse fra myndighederne til at etablere tunneller under offentlige veje for at kunne benytte marker på den anden side af vejen til afgræsning, fortæller Aase Holmgaard.
- Selv om en tunnel alt efter forholdene koster et sted imellem 300.000 og en million kroner, vælger nogen at foretage denne investering for at løse arronderings-problemet, siger hun og føjer til:
- En afstand på op til en kilometer fra stald til afgræsningsmark er ikke noget problem for køerne, blot der er adgang til drikkevand ude i marken. Nogen steder driver man køerne over små biveje, uden at det giver anledning til nævneværdige problemer.
Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug onsdag 2. april.