Spirende priser på landejendomme
STIGNING: Mens udviklingen i priserne på villaer og ejerlejligheder mange steder spås en nedgang, så er der fortsat udsigt til spirende priser på landejendomme og nedlagte landbrug.
- Boligtypen har popularitetsmæssigt ligget i dvale indtil for nylig. Vi forventer derfor, at priserne på nedlagte landbrug og landsteder vil kunne udvikle sig positivt det kommende år. Måske helt op til otte-ni procent, hvor boligformen er mest attraktiv, vurderer kommunikationschef hos home, Niels H. Carstensen, ifølge Frederiksborg Amts Avis.
Det er over dobbelt så meget som den forventede stigning på alle typer boliger på landsplan.






































