På tirsdagens møde om fermentering af vådfoder på Pejsegården i Brædstrup, fortalte konsulent Anni Øyan Pedersen om Dansk Svineproduktions seneste forskningsresultater om fermenteret vådfoder, som ud over nogle foreløbige resultater primært kan læses i meddelelse nr. 547 og 728 fra Dansk Svineproduktion.

Fremlæggelsen gav en del kritik fra salen, hvor flere svineproducenter dels ønskede hurtigere forskning og dels ønskede svar på, om fermentering skal foregå naturligt eller ved at tilsætte en bakteriekultur til vådfoderet.

Anni Øyan Pedersen har primært arbejdet med naturlig fermentering, men oplyste, at der snart påbegyndes en afprøvning af podekulturen Bactocell. Hun ville heller ikke afvise forsøg med andre podekulturer. Hun oplyste blandt andet, at en af hendes kollegaer i Dansk Svineproduktion netop følger en række besætninger, der anvender podekultur. Samtidig forklarede hun dog, at valide forsøg både kræver tid og mange penge.

- For os er det ikke nok at kikke på grisen for at konkludere, om noget virker eller ej. For at kunne sige noget med sikkerhed, skal vi indsamle eksakte data, sagde Anni Øyan Pedersen, hvilket hun opfordrede svineproducenterne til have forståelse for, idet hun henviste til, at branchen efter hendes mening er bedst tjent med at Dansk Svineproduktion baserer sin forskning på valide data.

I modsætning til Anni Øyan Pedersen hævder privatrådgiver Jens Legarth, at naturlig fermentering ikke er noget, man kan forlade sig på, men at fermentering kræver anvendelse af en startkultur til at styre processen i fermenteringen i den rigtige retning.

Anni Øyan Pedersen og Jens Legarth var desuden uenige om, hvorvidt det blot er korndelen der kan fermenteres, eller om sojaen kan medtages i fermenteringen.

Jens Legarth indrømmer, at han ikke har videnskabeligt belæg for mange af sine påstande, men at han kan se, at anvendelse af startkultur virker i praksis. Flere af Jens Legarths kunder var til stede i salen, og flere af dem sagde samstemmende, at de havde haft store problemer med vådfodringen, at de var blevet opgivet af det etablerede system, og at det tilsyneladende kun var Jens Legarth, der havde været i stand til at hjælpe dem.

Flere af Jens Legarths kunder påpegede i lighed med svineproducent Bo Ebbesen, at man skal tage med et gran salt, hvad Jens Legarth siger, idet meget af det ikke er videnskabelig bevist, men at de er ligeglade med det, blot det virker.

Jens Legarth var også på podiet for at fortælle om sin rådgivning om fermenteret vådfoder, som angiveligt skulle kunne give en markant produktionsfremgang. Jens Legarth mener, at fermentering med den podekultur, han sælger, konserverer foderet. Det demonstrerede han ved at tage en slurk af en tre uger gammel foderprøve på en halvliters colaflaske. Og skønt foderet åbenbart var drikkeligt, så det for dem der sad nærmest podiet dog ikke ud, som om slurken var nogen kulinarisk oplevelse.

Jens Legarth mødte blandt andet kritik fra svinekonsulent Tine Olsen, Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning, som gjorde opmærksom på, at flere af hendes vådfoderkunder præsterer produktionsresultater, der mindst kan matche de produktionsresultater, som Jens Legarth berettede om.

På den baggrund mente hun, at det var ganske unødvendigt at betale mange penge for podekultur og Jens Legarths rådgivning, når man angiveligt kan opnå samme resultater ved ganske almindelige og fornuftige managementrutiner.