(EFFEKTIVT LANDBRUG) SVÆRE DAGE: På den svære jord har det ikke været nogen helt nem høst. Den har sat sig sine spor i marken, og derfor bliver der mere brug for ploven end for Lemken Rubin-harven på Nordvestfyn i dette efterår.
- Vi har rimeligt godt vejr lige nu, men vi blev ramt af rigelige mængder nedbør i høsten, siger markbrugsleder Niels Johansen i Søren Bondes og Bent Claudi Lassens marksamarbejde på i alt 550 hektar på Nordvestfyn.
Da Effektivt Landbrugs efterårs-tour møder ham, er han netop begyndt på vinterbyggen. Grundet den kystnære beliggenhed med blot et par kilometer ned til Lillebælt skal Himalaya-byggen ikke for tidligt i jorden. Ellers gror den for kraftigt til inden vinteren. Af de 340 hektar i alt, der skal tilsås nu, mangler endnu omkring 200 – heraf halvdelen af hveden, marksamarbejdet kører med Smuggler for hovedpartens vedkommende, men også Skalmeje, hvor der dyrkes hvede efter hvede. Desuden er der frøgræs og vårbyg i sædskiftet.
Så lige nu går det godt i den friskpløjede jord, hvor den 240 hk stærke Fendt 824 ubesværet trækker det seks meter brede Lemken-såsæt bestående af en Rubin 9-harve og en Solitair 9-såsektion over de lerede småbakker med en gennemsnitsfart på ni-ti kilometer i timen. Med en kapacitet på omkring tre hektar i timen bliver det til noget for Niels Johansen.
Men nogen nem høst og sensommer har det ikke været.
I weekenden den 19.-20. august fik dele af Nordvestfyn således 143 millimeter, og Niels Johansen var bogstavelig talt lige blevet færdig med at så 40 hektar vinterraps, da der faldt 22 millimeter regn på en halv time.
- Det bærer rapsen præg af, selv om den har rettet sig noget. Men der er de planter, der skal være, siger Niels Johansen.
På den middelsvære til svære og indimellem ganske kuperede jord har regn i de mængder betydet, at fordelingen mellem pløjefri og traditionel afgrødeetablering bliver forskubbet noget i dette efterår. De seneste par år har fordelingen været nogenlunde fifty-fifty.
- Pløjefri dyrkning er ikke blevet nogen religion for os – endnu. Udbyttemæssigt er den ikke den store forskel, så det er mere et ressourcemæssigt spørgsmål. Vi har kun én plov, forklarer Niels Johansen med et smil.
Det tager blot en halv time at løfte såkassen og -aggregaterne af harven, og så har man en harve, hvor to rækker tallerkner giver fuld gennemskæring, mens pakvalsen trykker jorden godt sammen og giver ukrudtet optimale spirebetingelser i kølvandet på mejetærskeren.
- Selv når vi kører i havrehalm, har den ingen problemer. Den er virkelig god til at nedmulde halm, vurderer han.
Under normal pløjefri dyrkning får marken derefter en omgang Roundup, inden den trækkes over med en almindelig stubharve. Og så kommer endelig såningen. Lemken er stadig et relativt sjældent syn på danske marker – trods et godt ry for en meget grundig jordbehandling og en meget præcis såning
- Stiller man den til at så på fire centimeter, så sår den på fire centimeter, som han siger.
Men i år kommer Rubinen og Solitairen til at følges noget mere ad.
- Det blev en våd høst, så mejetærsker og kornvogne har lavet en del spor og skader. Derfor pløjer vi mere i år. Og ploven kan vi ikke undvære. Ellers skulle vi harve mange gange, når vi sår hvede efter frøgræs, slutter Niels Johansen.
Læs mere om Pløjefri dyrkning
Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.
Læs mere her