(EFFEKTIVT LANDBRUG) KERNE PR: DØGN: Effektivt Landbrug hører gerne fra planteavlere, der vil dele deres kornmarks præstationer med andre. Opgjort i kilo kerne pr. hektar pr. dag fra sådato til høstdato.
50, 60 eller 70 kilo byg pr. hektar pr. dag. Det er ganske vist en lidt utraditionel måde at beregne vækst på, men dog ikke ukendt for husdyrproducenter, hvor kilo daglig tilvækst pr. dyr er et anerkendt begreb.
Effektivt Landbrug vil gerne høre fra planteavlere, der med deres navns troværdighed vil stå frem og med rimelig sikkerhed kan angive deres kornafgrødes ydeevne målt på tid. Eller rettere, en hektars ydeevne i vårsæd under netop de vilkår foråret og sommeren 2006 på netop denne lokalitet har bidraget med.
Vel er det en munter og underfundig måde at konkurrere på, men absolut ikke ukendt i andre dele af verden, hvor jordens årsproduktion optimeres med to eller tre afgrøder pr. år. Sine steder, hvor vinter er et ukendt begreb, betragter man det som afgørende om en hvedeplante optager pladsen i 120, 130 eller 140 dage fra kernen kommer i jorden til den høstes.
I disse dage høstes der sikkert vinterraps, der på høstdagen kan fejre sin årsdag som plante. Og det er ikke mange år siden, adskillige planteavlere oplevede deres vinterhvede fejre fødselsdag og mere til med deres tilstedeværelse på voksestedet.
Vinterafgrøderne vil på vore breddegrader næppe klare sig godt i en konkurrence mod vårafgrøderne om størst mulig kerneproduktion pr. dag.
Imidlertid er der et øget fokus på markens tomgangstid i forbindelse med såvel Vandmiljøplanernes fokus på nedvaskning af næringsstoffer som anvendelsen af efterafgrøder til erstatning for begrænsningerne i gødningstilførslen.
For mange planteavlere præsterer 2006-høsten ikke tal og mængder, der vil få plads i nogen rekordbog.
Effektivt Landbrug tilbyder nu en sjælden chance til at vende årets høst til noget positivt. Nemlig når vårsædsmarken er høstet, og udbyttet er kendt. Måske er 2006 alligevel et rekordår.
Mange steder var der netop i år tale om en usædvanlig sen såning af vårsæden, og, som alle har erfaret, en usædvanlig tidlig høst. Nogle fik først sået deres vårsædsmarker i slutningen af april, og af disse er de første marker måske allerede høstet. Måske i en alder af blot 100 eller 105 dage. Lad os høre om det.