Mangel på dansk lammekød

I denne uge stiger noteringen på lam med en god dansk krone. Det sker på grund af en ekstraordinær høj efterspørgsel, som er atypisk på denne tid af året, hvor salget normalt går en smule i stå.

- Vi oplever en kæmpe efterspørgsel her i ferieperioden. Normalt plejer 300 lam at kunne »fodre« vores kunder på denne tid af året, men i denne uge har der været en eksplosiv efterspørgsel, som det er svært at give nogen forklaring på, siger Meta Thorup fra Dansk Lam amba, der i år satser på at afsætte mindst 25.000 lam mod cirka 20.000 sidste år.

Dansk Lam fokuserer på en markedsstrategi, der retter sig mod to hovedområder på hjemmemarkedet: det danske marked og det etniske marked. Meta Thorup vurderer, at det etniske hjemmemarked aftager lidt over halvdelen af andelsselskabets lam, mens det danske marked tager sig af resten. Alle selskabets lam slagtes på Dansk Lammeslagteri i Rostrup ved Søndersø.

- Det muslimske marked køber lam året rundt, mens det danske marked hovedsalig køber lam i forbindelse med højtiderne, for eksempel spiser danskerne ofte lam påske og pinse, forklarer Meta Thorup og tilføjer, at dansk lammekød ellers stort set er forbeholdt de fine restauranter, mens butikkerne er domineret af billigere udenlandsk lammekød i kølediskene.

- Vi har forsøgt at handle med de danske supermarkedskæder, men de er ikke nemme at handle med. Det udenlandske lammekød er billigere end det danske, og for dem betyder penge mere end kvalitet, siger hun.

Den store efterspørgsel efter lammekød betyder, at Dansk Lam gerne ser nye leverandører i selskabet, som i øjeblikket tæller mere end 200 fåreavlere spredt ud over hele Danmark. I øjeblikket, hvor selskabet kan afsætte flere lam, end andelshaverne kan levere, vil man også gerne modtage lam fra andre leverandører - dog til en lidt lavere pris end andelshaverne.

Dansk Lam får dog ikke Erling Rasmussen, Bogense, som leverandør. Den fynske økolog har nemlig ingen vanskeligheder med at afsætte lammene fra sin besætning, der tæller 70 moderfår.

- Jeg producerer cirka 100 lam om året, og dem kan jeg alle sammen sælge privat uden nogen problemer. Størstedelen - cirka to tredjedele - går til storkøkkener, mens resten sælges til private, som aftager en, to eller tre lam om året, fortæller Erling Rasmussen, der altid har slagtet op inden efteråret.

- Jeg annoncerer eller reklamerer ikke for mine lam. Afsætningen sker udelukkende via mund-til-mund metoden, og jeg kunne sagtens afsætte flere lam, hvis jeg begyndte at synliggøre min produktion noget mere. Men det er der ingen grund til, for jeg har ikke plads til en væsentlig større produktion her på ejendommen, tilføjer Erling Rasmussen, der dog har søgt om en mindre udvidelse af fåreholdet, som med de nuværende 70 moderdyr hører til blandt de større besætninger på Fyn, hvor fåreholdet er præget af mindre besætninger med 10-15 dyr i gennemsnit.

Det er først og fremmest den fede fynske muld, som er årsagen til, at der ikke er den store tradition for fårehold på Fyn. Traditionelt har man forbundet fårehold med dårlig jord, men ifølge Erling Rasmussen, der også producerer økologisk oksekød, giver fårene et udmærket dækningsbidrag sammenlignet med andre produktionsgrene.

- Økonomien er lige så god som i oksekødsproduktionen, og begge dele giver et bedre dækningsbidrag end kornproduktion. Så jeg er udmærket tilfreds med den pris jeg får for mine lam, siger den fynske fåreholder, som vurderer, at der er basis for en udvidelse af lammeproduktionen i Danmark.

- Jeg mener, at forbruget af lammekød herhjemme i øjeblikket ligger på omkring to kilo pr. indbygger. For 10 år siden var det 700 gram, så forbruget skal ikke vokse med mange procent, før det giver et betydeligt ryk i efterspørgslen, siger Erling Rasmussen, som til sammenligning peger på, at forbruget af svinekød pr. indbygger ligger omkring 60-70 kilo. Så de to kilo lam er ikke meget.

- Hvis vi bare kan øge forbruget fra to til fire kilo, så vil det kræve en betydelig udvidelse af produktionen.

Som nævnt er produktionen hos Erling Rasmussen økologisk, men det er ikke noget, der spiller den store rolle for forbrugerne.

- Det er kun ganske få af mine kunder, der direkte spørger efter økologisk lammekød. Det er smagen og kvaliteten, der »trækker kunder til butikken«. Smagen i dansk lammekød er bedre - meget bedre - end den for eksempel er i New Zealands lammekød, som der bliver solgt mest af i supermarkederne, siger han og tilføjer, at de danske producenter er blevet gode til at producere fedtfattigt lammekød ved hjælp af krydsningsproduktion.

- Men der er også andre årsager til, at lammekød bliver mere og mere populært på de danske spiseborde. Vi har blandt andet lært af nydanskerne med en anden etnisk baggrund, som traditionelt spiser meget fåre- og lammekød. Samtidig er vi blevet mere berejste og stifter herigennem bekendtskab med andre madkulturer. Desuden har vi fået flere penge mellem hænderne. Derfor er et stigende antal forbrugere også parate til at give lidt mere for gode kvalitetsfødevarer, siger Erling Rasmussen.