I slutningen af 2005 udkom Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning, hvor der blev peget på, at der specielt i store besætninger kunne være problemer med dyrenes velfærd.

Selvom rådets formand Ove Svendsen senere tilkendegav, at rådets bekymring særligt gjaldt kvæg- og fjerkræbesætninger, var der dog politiske røster, der talte for, at der burde sættes loft over størrelsen af svinebesætninger.

Det følte svinedyrlæge John Haugegaard sig så provokeret af, at han satte sig for at undersøge, om de rådgivende dyrlæger også mener, at velfærden er dårlig i de større danske svinebesætninger. Generelt var svaret nej.

Derimod vurderede dyrlægerne, at økologiske besætninger og frilandsbesætninger, som måske ellers har et bedre image i befolkningen, har ringere velfærd end de større besætninger.

John Haugegaards undersøgelse kan læses i detaljer i Dansk Veterinærtidsskrift, som udkom 1. juni i år.

Af Johan Haugegaards undersøgelse fremgår det, at der er færrest velfærdsproblemer i de store besætninger. Faktisk vurderer dyrlægerne, at der er færrest problemer i de større besætninger, og at der med faldende besætningsstørrelse er stigende velfærdsproblemer, og efter dyrlægernes vurdering falder økologisk produktion ringest ud.

Undersøgelsen har forsøgt at afdække, om opstaldningssystemer har betydning for velfærden, men her viser det sig, at det snarere er anvendelsen af systemet og belægningsgraden, der har betydning for velfærden frem for selve systemet.

For eksempel vurderer dyrlægerne, at der er dårlig velfærd i systemer med elektronisk sofodring, når der er 60 søer eller mere pr. foderstation. Derimod vurderes der, at der er en god velfærd i systemet, når der er 30-40 søer pr. station og der anvendes halm.

Der er ret stor enighed blandt dyrlægerne om, at dyrevelfærdsproblemer skyldes, at det personale, som passer dem, ikke er tilstrækkeligt kvalificerede. Hermed menes dog ikke, at personalet i svinebesætninger generelt er ukvalificeret, men at dyrevelfærdsproblemer ofte skyldes manglende kvalifikationer.

Desuden vurderer dyrlægerne, at det har ret stor betydning for dyrenes velfærd, når besætningsejeren ikke sætter fokus på dyrevelfærd. Avlsfremgang i form af større søer og flere fødte grise pr. so vurderes også som et potentielt velfærdsmæssigt problem.

Blandt dyrlægerne er der ret stor enighed om, at halm er med til at give en bedre velfærd, men derimod vurderer dyrlægerne, at træklodser i kæder - som opfylder lovens krav om rodemateriale - ikke vurderes som værende af særlig betydning for dyrenes velfærd.

Desuden opfatter dyrlægerne det ikke som god velfærd, at man undlader halekupering. Tværtimod er opfattelsen, at der er mere velfærd ved at kupere haler, end ved at undlade det.

Dyrlæge John Haugegaard har lavet undersøgelsen ved at rundsende spørgeark til sine dyrlægekollegaer via e-mail, og undersøgelsen er baseret på de 30 dyrlæger, som returnerede spørgeskemaet.

Skønt undersøgelsen giver interessante svar, understreger John Haugegaard, at der på ingen måde er tale om en fyldestgørende undersøgelse eller videnskab, men dog en systematisk indsamling af subjektive holdninger baseret på de oplevelser, danske dyrlæger har i deres daglige virke.

Desuden siger John Haugegaard, at han med undersøgelsen mere har ønsket at give inspiration til debat om, hvad der er med til at øge velfærden i svinebesætninger, samt hvad dyrlægers rolle er i forbedring af velfærden.