(EFFEKTIVT LANDBRUG) Der skal også være plads til naturen på de store marker. Måske skal vi tænke anderledes; mere natur giver større herlighedsværdi, og bidrager hermed til indtjeningen. En ny naturplan sætter fokus på stormarksdrift og anviser metoder til at bevare naturindholdet på de store marker.
I 2005 valgte de to godser Halsted Kloster og Søllestedgaard på Nordvestlolland at sammenlægge landbrugsaktiviteterne og drive dem sammen i Landbrugsselskabet I/S. Det var derfor oplagt at få udarbejdet en naturplan for begge ejendomme på i alt 2.400 ha.
Nogle af de emner, naturplanen behandler og som har betydning for markdriften, er afrundede hjørner, remiser og ledelinjer samt kravene til kantbiotoper.
For at spare arbejds- og maskinomkostninger foretrækker Landbrugsselskabet afrundede hjørner, oplyser driftsleder Lars Erik Nielsen.
Det vil sige, at der helst skal kunne køres rundt i markens hjørner uden stop og vendinger og således, at mergelgrave og remiser inde i marken arronderes. Ved solitære træer og elmaster efterlades et aflangt og i enderne tilspidset areal, der ligeledes gør det muligt at passere uden stop.
På denne måde overlades, ganske vist små, bidder af ageren til naturen. Arronderingen af remiser og mergelgrave giver ikke mere natur, men de afrundede remiser og mergelgrave falder bedre ind i landskabet.
De store marker stiller større krav til remisernes størrelse. Der bliver ofte lang afstand til det nærmeste areal med natur. Derfor anbefales det, at remiserne bør være så store, at de er bæredygtige. Hvilket i praksis sige, at der skal være plads til, at et naturligt dyre- og planteliv kan udvikle sig, og der bør derfor helst være dækning og føde for vildtet hele året. Størrelsen af en remise afhænger af remisens indhold og af afstanden og adgangen til anden natur, men som en regel bør remiser på store marker ikke være under 0,5 ha.
Forbindelseslinjer eller korridorer spiller en stor rolle for vildtet.
- På steder, hvor vi ikke ønsker permanente adskillelser i form af et levende hegn eller en insektvold, er der mulighed for at etablere markvildtstriber, fortæller Lars Erik Nielsen.
Markvildtstriber er udlagte spor i afgrøderne, der i struktur afviger fra hovedafgrøden og som gør det muligt for vildtet at anvende dem som forbindelseslinjer og til fouragering. En markvildtstribe kan etableres ved at slå et spor i afgrøden på for eksempel tre meter svarende til bredden på slåmaskinen.
Når marken omlægges inddrages markvildtstriben, men man kan også vælge at bevare sporet længere, så det tillige giver dækning, når afgrøderne er væk fra markerne. Permanente markvildtstriber bør endvidere have en åben struktur, så vildtet kan færdes i afgrøden.
I markens kantbiotoper, det vil sige levende hegn, vandløb, skovbryn eller græsklædt dige, finder man den højeste artsrigdom af planter og dyr, men den biologiske randeffekt, målt på antal meter pr. ha, er naturligvis mindre på de store marker.
- Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på kant-biotoperne langs store marker, understreger Lars Erik Nielsen.
Kantbiotoperne bør have størst mulig bredde for at sikre naturen, og for eksempel bør et markskel have en bredde på mindst to meter, for at et stabilt urtesamfund kan trives.
Insektvolde, græsbræmmer og barjordsstriber kan etableres på alle typer af støtteberettigede arealer. De betragtes som en del af marken med hovedafgrøden, og det gør det nemt, når der skal indberettes til Plantedirektoratet.
Naturplanen er udarbejdet af skov- og landskabsingeniørfirma Thyge Andersen som pilot- og demonstrationsprojekt om naturplaner med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv, og kan efter den 1. juli læses på www.naturplaner.dk.