Helst på morgenduggen. Bedst i vindstille vejr. Og mulighed for at justere på dosen og få bund i ukrudtet, hvis det går helt galt i majsen. Det lyder som kemisk ukrudtsbekæmpelse, og det er det på en måde også - men »kemikaliet« hedder gas og metoden gasbrænding.

Den har for alvor slået an i år i forlængelse af Dansk Landbrugsrådgivnings toårige forsøgsprojekt - i samarbejde med tre lokale rådgivninger - om gasbrænding i økologisk majs. Forsøgene afsluttes i år, og tre steder i landet med tre vidt forskellige dyrkningsbetingelser har økologiske landmænd lagt jord til forsøgene med dette vigtige grovfoder i mælkeproduktionen.

Et af stederne er hos Kristian og Kasper Clausen, der som far og søn ved årsskiftet etablerede et I/S med 250 SDM-køer og 250 hektar ved Hostrup vest for Varde. Kasper Clausen står hovedsageligt for marken, og han kunne derfor - sammen med økologi-konsulenterne Per Vinther fra Sydvestjysk Landboforening og Peter Mejnertsen fra Landscentret/Planteavl - tirsdag byde velkommen til en særdeles interessant markvandring i majsforsøget.

Han har 50 hektar majs i sædskiftet:

- Vi er sådan set glade for at fodre med majs, og vi kan se det med det samme i køletanken, i hvert fald om vinteren, når der ikke er majs på foderbordet, forklarede han. Majsen plejer at give 10.000 FE pr. hektar - og 12.000 FE er der også målt op enkelte år.

I år har bestemt ikke været noget nemt år for den i forvejen i øko-sammenhæng hidtil ikke helt dyrkningssikre majs. Således måtte 23 af de 50 hektar med sorten NS Pride, der blev sået den 10. maj efter nedharvning af 60 ton gylle og en efterfølgende pløjning, sås om midt i forrige uge. Ubejdsede frø klarer ikke tre-fire uger i kold og våd jord.

harvet væk

- Disse forsøg har totalt ændret adfærden og måden at håndtere majs på. Før har det været svært at styre ukrudtet, men nu er majs blevet en mere dyrkningssikker afgrøde, og med gasbrænderen kan landmanden »nulstille« marken i forhold til ukrudtet. Nu ved vi, at det kan gøres og gøres godt nok, og vi ser, at maskinstationer begynder at investere i gasbrændere, sagde en entusiastisk Per Vinther. Han fremhævede dog også, at der stadig var noget at lære med hensyn til at brænde ukrudt i majs.

Førhen bestod den økologiske ukrudtsstrategi i majsen af falske såbed, blindstriglinger og striglinger efter fremspiring - på det sårbare et-to-bladestadium - samt radrensninger og hypninger. Det betød så også, at der skulle sås mindst 120.000 planter pr. hektar - så der var 20 procent at harve væk af i løbet af sæsonen.

- Nu kan vi regne med, at det planteantal, der er sået, også står der til høst, som Per Vinther sagde.

under jorden

»Hemmeligheden« bag den succesfulde brænding er, at majsens vækstpunkt indtil seks-bladestadiet ligger under jorden og derfor ikke beskadiges ved selv en særdeles sen og hårdhændet brænding med 80 kilo gas pr. hektar.

- Det giver en hurtigere effekt end med den kemiske bekæmpelse - men er godt nok også lidt hårdere ved majsen, konstaterede han i de otte forsøgsparceller i Kasper Clausens majsmarker.

Her var nogle parceller brændt for en uge siden, nogle var brændt i mandags - på begge dage med varierende gasmængder fra 20 til 80 kilo pr. hektar. På en enkelt parcel var der kun gennemført mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mens to aldeles ubehandlede parceller stod tilbage med op mod 1000 ukrudtsplanter pr. kvadratmeter og ventede på endnu senere behandling. De fungerede på den måde også som »kontrolparceller« for effekten af den gennemførte behandling.

Brænd i »bund«

Umiddelbart vurderede Per Vinther, at gasmængden ikke spillede den store rolle for ukrudtsbestanden 14 dage efter brænding. Her var forskellene marginale, dog med tendens til større ukrudtsoverlevelse af især pælerodsukrudt ved lave gasmængder, mens majsen omvendt skades forholdsvis mere ved høje gasmængder - men kommer igen i løbet af en uges tid. Ideelt er det at ramme et-tobladestadiet.

Med ukrudt som snerle, pileurt, agerstedmoder og mælder burde 40 kilo gas pr hektar kunne »brænde i bund«, vurderede han. Men står man med et ujævnt og knoldet såbed eller andet, der kan »skygge« for flammen, en smule vind eller bare et generelt ugunstigt brænde-tidspunkt, bør gasprisen på omkring syv kroner pr. kilo ikke være et argument for ikke at øge mængden og komme i bund, slog han fast.

- Med gasbrænderen er landmanden heller ikke længere så følsom over for vejret. Det er i år et godt eksempel på, hvor de fleste siden såningen ikke har kunnet gennemføre nogen form for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtets størrelse bekymrer vi os ikke så meget om. Bare det »strækker hals«, kan vi brænde det, påpegede han.

Desuden var der lejlighed til at bese den majs, som en lokal maskinstation netop havde brændt med en seks meter bred brænder. Den var med sine grønne striber et godt eksempel på, som Per Vinther sagde i velkomsten, at der stadig var en del at lære omkring det rent tekniske i brændingen.

Men, understregede han, med gasbrænderen er det muligt at rette op på en mislykket brænding, og der var snarere grund til at rose maskinstationen for overhovedet at have turdet investere i brænderen.