Gammel vin med Politikens etiket

Under overskriften »Udenlandsk kød gør danskere syge« har Politiken søndag bragt en historie ud, som Dansk Landbrugs Erhversfjerkræsektion har forsøgt at få ud til forbrugerne i lang tid. Derfor er det med blandede følelser, at formand Martin Merrild besvarer spørgsmål om sagen.

- Selvfølgelig er jeg glad for, at det endelig kommer ordentligt ud til forbrugerne. Det er vel en af de bedste nyheder for dansk fjerkræproduktion i årevis. Men det er jo veldokumenteret og en kendt sag, og derfor er det sært, at vi først bliver taget alvorligt, når Politiken skriver om det, siger Martin Merrild med slet skjult vrede.

Politikens historie beskriver kort fortalt, at det importerede kød i langt højere grad end det danske er inficeret med salmonella, samt at importen af udenlandsk kød - hovedsageligt fjerkræ - er stigende.

Danmark er ifølge institutchef hos Danmarks Fødevareforskning, Henrik Wegener, førende i bekæmpelsen af både salmonella og antibiotikaresistens, og det skyldes, at Danmark – i modsætning til de fleste andre lande i EU – har valgt at følge et gammelt EU-direktiv, som pålagde medlemslandene at bekæmpe salmonella.

- Danmark er faktisk gået endnu videre, end det såkaldte zoonose-direktiv påbød, hvor andre lande i en slags civil ulydighed helt valgte at overhøre direktivet. Det betyder, at vi i dag har bevist, at man kan stå i salmonella-problemer til halsen og alligevel komme ud af det, fortæller Henrik Wegener.

Indsatsen i Danmark har blandt andet betydet, at inficerede kyllingebesætninger er blevet slået ned, mens æg fra inficerede besætninger kun har måttet bruges i pasteurisede produkter.

- I andre lande ser situationen forfærdelig ud. Men der arbejdes i EU på, at der i 2010 bliver indført nogle minimumskrav, som landene skal overholde. Så bliver det op til landene selv, hvordan de vil nå de krav, og der kan Danmark være behjælpelig med de erfaringer, som vi har gjort. Og når først EU indfører kravene, vil tredjelande – hovedsageligt asiatiske lande, som vi importerer mest fra – blive nødt til også at leve op til de krav, siger Henrik Wegener.

Disse forudsigelser fra Danmarks Fødevareforskning tror formand for Dansk Landbrugs Erhvervsfjerkræsektion imidlertid ikke meget på.

- Det har vi hørt så tit. Men når det så nærmer sig, at de skal til at overholde kravene, bliver datoen bare rykket, siger Martin Merrild, som ikke mener, at Danmarks lave salmonellafrekvens giver adgang til et større eksportmarked.

- Vi har ikke engang råd til at lave en tv-kampagne i Danmark, så vi har slet ikke råd til at gøre det i andre lande. Og supermarkederne i andre lande har ikke nogen grund til at gøre opmærksom på, at varerne i deres kølemontrer kommer fra Danmark. Det vil have en effekt herhjemme, men de danske supermarkeder vil ikke mærke varerne tydeligt, fordi de vil kunne skifte mellem dansk og udenlandsk kød, uden at forbrugerne bemærker det, mener Martin Merrild.

Den vurdering er direktør for miljø- og fødevarepolitik i COOP imidlertid ikke enig i.

- Det er noget forbandet sludder. Martin Merrild har en åbenlys politisk interesse i at fastholde forbrugernes interesse på »køb dansk«-diskussionen, og derfor tror jeg, den er kommet for at blive. Men landbruget bliver nødt til at indstille sig på, at vi lever i en globaliseret verden, som danske producenter i høj grad også nyder godt af. Og så nytter det ikke noget, at man opbygger sådan en »de varme lande er noget lort«- holdning hos forbrugerne, siger Mogens Werge, som ikke vil gøre noget for at mærke de danske varer tydeligere.

- Vi mærker i forvejen varerne, så det fremgår, hvor varerne kommer fra. Jeg synes, det er meget populistisk at sige, at mærkningen skal være tydeligere, og den nationalisme køber vi ganske enkelt ikke, slutter Mogens Werge.