Forårstjek i marken

Frosten er omsider gået af jorden. Men det er stadig meget vådt derude. Så man skal ikke give efter for trangen til at komme hurtigt i gang med forårsarbejdet i marken, lyder det advarende fra planteavlskonsulent og sektionsleder Carsten Kløcher fra Djursland Landboforenings afdeling i Grenå.

- Hvis man kører ud med plov og gyllevogn på for våd jord, risikerer man at få strukturskader, som udbyttemæssigt langt overstiger tabet ved at udsætte såningen af vårsæden, siger planteavlskonsulenten.

- På de lette jorder kom mange i gang med såningen sidst i påsken. Men det er tungt at danse med. Der er mange pletter, hvor man må køre udenom eller halvvejs sidder fast med redskaberne, lyder meldingen fra Carsten Kløcher, som understreger, at det kun er på de lette jorder, at såningen af vårsæd er kommet i gang. På de lavere arealer er jorden endnu for tung.

Ukrudtsbekæmpelsen i vintersæden er også forsinket og er først i disse dage ved at komme i gang. Den generelle opfølgning på efterårsbehandlingerne vil først blive hen i maj måned, vurderer planteavlskonsulenten, som aktuelt har konstateret problemer med græsukrudt i markerne.

Vinterrapsen er nu for alvor ved at blive grøn. Det er derfor vigtigt, at endnu ugødede marker så hurtigt som muligt bliver tildelt gødning.

- Hvis der har været planlagt en delt gødskning af rapsen, skal rapsen ved gødskning første gang nu tildeles hele gødningsmængden af én gang, påpeger Carsten Kløcher, som vurderer, at størstedelen af vinterrapsmarkerne på Djursland har klaret sig nogenlunde helskindet gennem vinteren.

- I de 10-15 vinterrapsmarker, jeg foreløbig har været i, er der ingen, der skal sås om. Der er nogle pletter, som er medtaget, hvor der har ligget meget sne. Sneen har også gjort, at jordrapslopperne har gnavet noget mere. Men det er som sagt pletproblemer, siger planteavlskonsulenten, som tilføjer at der i foreningens vestlige områder måske er nogle vinterrapsmarker, som skal sås om, mens det ikke er tilfældet på det østlige Djursland.

Eventuel omsåning af vinterraps, som har overvintret dårligt, bør først ske, når der er foretaget en vurdering af antallet af levedygtige planter i marken. Der bør også foretages en vurdering af eventuelle angreb af jordrapsloppens larver. Hvis resultatet er, at der skal sås en anden afgrøde, skal der tages hensyn til, om der er brugt Kerb i vinterrapsen. Hvis der er, er de eneste alternative afgrøder vårraps og ærter.

En del vinterbyg - og øvrige vintersædsmarker, der i de seneste tre uger har antaget en grøn kulør - viser nu tegn på manganmangel. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på behovet for tilførsel af mangan til vintersæden.

- Vurderet her og nu har vi meget mindre manganmangel end sidste år. Det kan skyldes to ting, enten at der bliver mindre manganmangel, eller også at væksten er kommet lidt senere i gang, så vi først i den kommende uge vil se en del mere manganmangel, siger Carsten Kløcher.

Manganmangel ses som lyse områder i marken. Ved kraftigere manganmangel i vintersæden kommer der hvidlige pletter – nekroser – på bladene, som helt kan visne. I pletterne med manganmangel er jorden normalt mere løs end i sunde områder.

Manganmangel kan forebygges – og til dels helbredes – ved udsprøjtning af manganholdige midler eller ved at tilføre manganholdige gødninger. For at få effekt af en mangansprøjtning skal der være blade i vækst til at optage manganen. Ved stærk manganmangel er det nødvendigt at gentage behandlingen efter cirka 10 dage.