Klebsiella mastitis ses ikke særligt tit, men er uheldet ude, kan et nærmere bekendtskab med bakterien blive en særdeles ubehagelig og meget kostbar affære for besætningsejeren, sådan som det blev beskrevet her i bladet den 28. marts.

Effektivt Landbrug har derfor spurgt dyrlæge, ph.d. Lars Holst Pedersen fra Dansk Kvæg, hvad man som besætningsejer kan gøre for at forebygge Klebsiella mastitis i sin besætning.

- Klebsiellabakterien findes så mange steder, at den må betegnes som en almindeligt forekommende miljøbakterie, og som sådan skal den populært sagt sultes og tørstes ihjel. Det gør man i dette tilfælde ved at gøre alt, hvad der er muligt for at give bakterien de dårligst mulige vækstbetingelser. Gangarealer og sengebåse skal i videst muligt omfang holdes rene for gødning, kvaliteten af strøelsen skal være i top, og rengøringen af sengebåsene, herunder fjernelse af brugt strøelse, skal opprioriteres, indleder Lars Holst Pedersen.

- Noget af det, man skal være opmærksom på, er, at Klebsiellabakterien vokser specielt godt i træmaterialer, blandt andet savsmuld og høvlspåner. Erfaringer fra USA og en nyere svensk undersøgelse viser, at risikoen for at der opstår Klebsiella mastitis firedobles hvis der strøs med savsmuld, sammenlignet med andre typer strøelse der ikke er fremstillet af træ. Så ved at beslutte at bruge savsmuld påtager man sig et ekstra ansvar for, at ens køer risikerer at få Klebsiella mastitis. Men savsmuld er jo eftertragtet som strøelse, fordi det er praktisk i brug, suger godt og ikke koster specielt meget, tilføjer dyrlægen fra Dansk Kvæg.

Under de rette betingelser, altså hvor der er en blanding af gødning, fugt og varme, kan savsmuld danne et så perfekt miljø for Klebsiella bakterien, at selv et beskedent antal bakterier kan udvikle sig til en veritabel miljøbombe på under et døgn.

- Vil landmanden alligevel strø med savsmuld, bør han stille det krav til sig selv, at det skal være varmebehandlet, tørt og ordentligt emballeret. Og så skal han selv sørge for at opbevare savsmuldet tørt og emballeret indtil brug. Tilfældige restprodukter fra savværker og møbelfabrikker vil ofte være af en meget tvivlsom kvalitet, pointerer Lars Holst Pedersen.

- Klebsiella mastitis opstår, ligesom andre typer mastitis - ikke mindst miljø mastitis - oftest hos køer, der lige har kælvet og derfor har nedsat modstandskraft overfor bakterier. Derfor skal køerne som en anden sportsmand forberedes bedst muligt til at toppe og være stærke på det rette tidspunkt. Langsigtet planlægning skal sikre en stærk ko ved kælvning, blandt andet via optimal fodring, et passende huld, 6-7 ugers goldperiode samt goldopstaldning og kælvning under gode, rene forhold. Kodeordet til en stærk ko ved kælvning er godt management, fortsætter han.

Der er det ubehagelige problem ved Klebsiella mastitis, at den langt hen ad vejen ligner svære tilfælde af Coli mastitis. Når bakterien opformerer sig i yveret, udskilles der giftstoffer, som går over i blodbanen. Dette resulterer som regel i høj feber, en meget syg og påvirket ko og oftest et drastisk ydelsesfald. Nogle køer lider i denne situation så meget, at de må aflives.

Selv om det ikke ender så galt, ødelægges en større eller mindre del af det mælkedannende yvervæv. Det medfører kronisk mastitis og varig nedsat mælkeydelse.

- Et andet problem ved Klebsiellainfektioner er, at det er vanskeligt at stille diagnosen, da Klebsiellabakterien også ligner den nært beslægtede Colibakterie ved dyrkning hos dyrlægen. Derfor kræver en sikker diagnosticering, at dyrlægen foretager yderligere undersøgelser eller sender en prøve til undersøgelse på et mastitislaboratorium, fortæller Lars Holst Pedersen.

Han advarer mod at tro, at man ikke har Klebsiellabakterier i sin besætning, selv om dyrlægen ikke har fundet bakterien i mælkeprøver - specielt hvis der strøs med savsmuld. Særlig opmærksomhed bør rettes mod køer med ”Coli mastitis”, som ikke bliver raske som forventet. Sådanne tilfælde bør diskuteres med besætningsdyrlægen.

- Mulighederne for at helbrede køer, der er alvorligt syge af en Klebsiella infektion, er generelt dårlige. Antibiotikabehandling har ikke den store effekt. Derfor bør der af dyrevelfærdsmæssige grunde snarere gribes til såkaldt væsketerapi, ligesom smertebehandling er vigtig. Man skal i øvrigt være klar over, at køer, der står med en kronisk Klebsiellainfektion, kan udgøre en kilde til forurening af malkeudstyr og sengebåse, slutter Lars Holst Pedersen.