AF BØJE ØSTERLUND

Den ældste robot ser bedst, men den har også lige fået et nyt syn.

Mælkeproducent Klaas Dekker ved Løgumkloster har fire Lely malkerobotter til sine 230 SDM malkekøer. To af robotterne købte han brugte og af disse er den ældste fra 1998. Til gengæld er den ældste robot forsynet med en nye typer laser, og det imponerer den sønderjyske landmand.

- Den er simpelthen hurtigere end de andre til at finde patterne og komme i gang med malkningen. Og det har køerne også fundet ud af, og det synes, som om de foretrækker robotten med den nye laser, hvis de kan komme til, forklarer Klaas Dekker.

Malkerobotterne står som tandemrobotter to og to hos Klaas Dekker. Derfor præsterer robotten med den nye laser konstant omkring 20 malkninger mere i døgnet end de andre, viser Klaas Dekker på den computer, der overvåger malkningerne.

Med det gamle system sendes det infrarøde lys horisontalt ind på koens patter, mens det nye system sender tre lysstråler mod patterne i tre forskellige vinkler fra en position skråt nedefra.

- Ved det gamle system kan laseren ikke registrere, hvis der er to patter på linie og den forreste dækker for den bagerste. Det betyder at malkearmen forsøger flere gange, før den rammer kirtlen og kan starte malkningen.

- Når robotten skal forsøge flere gange betyder det, at koen står mere urolig og så tager det bare endnu længere tid. Med det gamle system løftes robotarmen tre eller fire gange, før alle pattekopperne sidder der, mens den nye laser som regel er klar på to forsøg, forklarer Klaas Dekker.

For koen kan der også være andre gener end lang ventetid i boksen. Klaas Dekker mener også, at den ældste robot med det nye lasersystem larmer lidt mindre end de andre.

- Og både støj og ventetid vil både køer og vi mennesker gerne undgå, mener han.

Den nye laser sender sine stråler i tre vinkler mod koens pattespidser og fra laserens position kan to patter ikke komme til at skygge for hinanden.

- Det må være fordi den mere sikkert kan registrere patternes position, at den rammer bedre første gang, mener Klaas Dekker.

- Desuden tror jeg også det nye lasersystems lys er kraftigere. I hvert fald behøver man ikke hele tiden at tørre glasset rent for at få det til at fungere. Med den gamle laser skulle man hver eneste gang, man kom forbi, helst lige nå at tørre beskyttelsesglasset foran laserlamperne rent, for at undgå fejl. Det behøver jeg ikke så tit med det nye system.

Også hos Lely Danmark har man opdaget, at robotarmen med den nye tre-dimensionale laser udfører færre bevægelser og dermed påfører robotten mindre slid og deraf følgende reparationer.

- Den servicekontrakt, jeg har på robotten med den nye laser, er næsten 6.000 kroner lavere om året fordi de har færre udkald på dem. Derfor overvejer jeg også at få de andre robotter bygget om, påpeger Klaas Dekker.

Klaas Dekker har siden 2003 langsomt ændret malkningen i besætningen til robotmalkning.

- Det gik forbavsende nemt. Den første nat, vi havde robotmalkning var der 16 køer igennem uden alarmer. Selv tror jeg det skyldes at køerne i forvejen er vænnet til at æde fra kraftfoderautomater.

I overgangsfasen malkede Klaas Dekker halvdelen af besætningen i en malkestald mens resten blev malket af robotter. Den seneste malkerobot, og altså også den ældste, fik den sønderjyske mælkeproducent installeret i november 2005.

Klaas Dekkers besætning, der nu er på 230 køer og har en gennemsnitydelse på 10.200 kilo mælk pr. ko, er udbygget til sin nuværende størrelse fra 70 køer i 1998.

Indtil 2002, i tre år, malkede Klaas Dekker og han kone tre gange i døgnet. Efter udbygningen af besætningen og med overgang til robotmalkning klarer familien sig med en fast medarbejder.

Nu viser computeren, at køerne i gennemsnit går ind og bliver malket i robotterne 3,15 gange i døgnet.

Markarbejdet på de 150 hektar overlader Klaas Dekker til maskinstationen og en nabo. Dog forestår han selv majshøsten.

- Jeg købte en brugt John Deere selvkørende majshøster i Tyskland. Og med den pris, jeg betalte for både snitteren og skærebordet, er pengene hjemme på et år, når jeg selv lægger arbejdskraften til, siger han om investeringen.

Klaas Dekker er særlig begejstret for sin måde at dække ensilagen. Han bruger et lag kartoffelpulp på 20-25 centimeter ovenpå ensilagen og derpå plast ovenpå.

- Det er meget mere sikkert med kartoffelpulp og man behøver næsten ikke have plastic ovenpå. Det er nærmest kun for at undgå at det regner ned i ensilagen, siger Klaas Dekker.