Det er et almindeligt syn at se elektriske hegn rundt om folks haver i vildsvine-områderne i Sverige. Ellers risikerer haverne at blive pløjet op af vildsvin, der ikke har respekt for almindelige stakitter.

Men strømførende tråd lærer vildsvinene hurtigt at respektere.

Derimod er vildsvinene nogle gange ikke så gode til at holde sig væk fra markerne. I takt med deres større og større udbredelse i Sverige har flere landmænd konstateret skader.

Dét har sat sindene i kog hos nogle af dem.

- Landmændene er frustrerede, fordi de nu skal passe på deres marker næsten hele året rundt. Især folk, der lejer jord, kan komme i klemme, fordi de har modstridende interesser med jordejeren, der tjener penge på jagten, fortæller jagtkonsulent og jæger Poul Erik Jensen.

Han var med i projektet »Vildsvin som resurse« i landbrugsorganisationen LRF, som i 2002 blev iværksat for at give landmændene øget viden og lære dem at leve med vildsvinene. Som projektets leder deltog Poul Erik Jensen i mange møder med utilfredse landmænd.

Men i takt med, at landmændene har fået en større viden om, hvordan markskaderne minimeres, er situationen løbende blevet bedre, vurderer han.

- De fleste har i dag lært at indrette sig efter vildsvinene. Samtidig er der opstået samarbejder mellem jægere, landmænd og andre interesseorganisationer, og det har mindsket problemerne betydeligt, siger Poul Erik Jensen.

Samarbejdet består blandt andet i, at landmænd, jægere og andre interesseorganisationer i vildsvine-området bliver enige om, hvor mange vildsvin, der må være. Dernæst forsøger de i fællesskab at fordele vildsvinene, alt efter hvor de gør mindst skade.

Princippet er, at områder med store skove skal tage mange svin, mens svinene bliver jaget hårdt på arealer, hvor der drives landbrug. Samtidig sørger jægerne for at holde svinene dybt inde i skovene ved at fodre dem der.

- Resultatet af samarbejdet er i dag, at jægere og landmænd taler sammen på en helt anden måde, end de gjorde før, siger Poul Erik Jensen.

- Læren af den øgede vildsvinebestand i Sverige er, at hvis jægere, landmænd og andre interesseorganisationer samarbejder, så er der også plads til vildsvinene, konstaterer han.