Penge at hente på finanserne
(LANDBRUG FYN) Mange landmænd vil sagtens kunne tjene 30-40.000 kroner eller mere ved at få kigget finansieringen efter i sømmene, vurderer driftsøkonomerne hos LandboFyn.
- Traditionelt spørger man sin bankmand til råds om sine pengespørgsmål. Men de snakker nu ikke altid landmandens sprog, og de har af gode grunde ikke det fulde overblik over en stor, moderne landbrugsbedrift. Og forståelsen lettes ikke af de mange nye finansielle tilbud på markedet, hvor mange landmænd »står af«. Derfor er det vigtigt, at vi som uvildige rådgivere er på banen og svinger taktstokken.
Og det er de fem driftsøkonomer i udviklings- og driftsøkonomiafdelingen på LandboFyn i Vissenbjerg klar til.
- Vi har, påpeger udviklingschef Kristian Hedeager Nielsen, mulighed for at have et helhedsindtryk af bedriften, og derfor mener vi bedre at kunne forudse den økonomiske udvikling i bedrifterne, som til stadighed udvikler sig i disse år.
Alene det faktum, at over 50 procent af landbrugets aktuelle gæld ligger i lån med variabel rente, gør, at de nye finansielle instrumenter bør udnyttes.
Han og kollegerne i udviklings- og driftsøkonomiafdelingen skønner, at de fleste gennemsnitslandmænd vil kunne hente 30-40.000 kroner eller mere.
- Beløbet er naturligvis stigende, jo mindre man har gjort ved sin finansiering, påpeger driftsøkonom Lars Boye Larsen, der har set flere eksempler på, at kunder har opnået over 100.000 kroner i besparelse ved at få omlagt sine lån.
Det er nemlig nu muligt at bevare den lave rente - men samtidig opnå en højere sikkerhed af sin egenkapital - med de produktmix af lån med variabel rente, valuta-swap og 30 års lån, som nu er på markedet.
- Fakta er, at egenkapitalen er steget i de stadig større og rationelle produktionsanlæg, blandt andet fordi jordpriserne er gået 15-20 procent op i de seneste år. Samtidig er landbrugets gæld også forøget. Imidlertid betyder gælden mindre, så længe renten er lav. Men den økonomiske situation i landbruget er ikke blevet bedre, og indtjeningen i den primære drift er ikke for god for tiden.
- Dermed vil rentestigning kunne give gevaldige rystelser i bukserne hos de mange landmænd med variabel finansiering. Derfor bør man tænke sig om, og få kigget finansieringen efter i sømmene, pointerer driftsøkonom Torben Aamand, LandboFyn.
Det gælder også for dem, som har penge i banken eller operer med en overskudslikviditet.
- Her er det også vigtigt at tage den rigtige beslutning, således egenkapitalen kan bevares, selvom renten falder, påpeger udviklingschef Kristian Hedeager Nielsen.
TEKST: ERIK HANSEN
