Elever lærer om naturlig adfærd

Når en ko ligger ned og flader helt ud, er det et godt tegn. Et tegn på at koen trives. Omvendt har kalvene, der står og patter på hinanden, ikke fået dækket deres pattebehov, og det er ikke naturligt for en lille kalv.

- Eleverne lærer om alle disse små adfærdstegn, der kan fortælle en landmand, hvordan det står til i stalden. Om dyrene har det godt eller skidt, fortæller kvæglærerinde Lene Jørgensen.

Undervisningen i emnerne dyrevelfærd og adfærdsbiologi er en del af faget biologi/natur. Hidtil er undervisningen i dette fag fortrinsvis foregået i klasselokalet, men nu er det kun den teoretiske ballast, der hældes på derinde. Resten af tiden tilbringer eleverne i stalden bevæbnet med et kamera. Når de så ser en adfærd, der adskiller sig fra den naturlige, så knipses der flittigt.

- Faget er ikke nyt, men vi har nu valgt at gøre det meget mere praktisk orienteret, fordi det er vigtigt, at teorien sidder så godt, at de kan pege unormal adfærd ud i praksis, siger Lene Jørgensen.

På den anden side mener hun ikke, at de kommende landmænd kun kan nøjes med at høre om dyrevelfærd og – adfærd i stalden:

- Hvis ikke man har læst teorien, så ved man ikke, hvad unormal adfærd er. Mange tror jo, at kalve, der patter på hinanden, er normal adfærd. Men den adfærd ville man aldrig se ved kalve, der får lov at patte ved koen. Problemet er, at man ser unormal adfærd dagligt og bliver blind for den.

Faget er derfor i høj grad tænkt som et redskabsfag, der kan bruges i den daglige arbejdsgang for de fremtidige landmænd, men også ved eksempelvis indretning af nye stalde. Dyrenes adfærd hænger nemlig nøje sammen med staldens opbygning.

For ældre landmænd, der har været i faget i mange år, er det måske ikke helt let at forstå, at det kan være nødvendigt med undervisning i dyrenes adfærd.

- Men mange af landbrugseleverne er ikke vokset op på landet. Når de kommer ud i en stald og ser unormal adfærd, så tror de, at det er normalt. Og selv om man er fra landet, betyder dyrevelfærd af flere årsager meget i dag, siger Lene Jørgensen.

Eleverne er heller ikke i tvivl om, at det er et brugbart redskab, de har får:

- Som landmand vil man gerne se, at dyrene trives. Ved at lave gode forhold for eksempel med løsgående dyr på dybstrøelse, så optimerer man jo også produktionen. Køer, der har det godt, producerer mere mælk, siger Nis Autzen fra Christiansfeld, der er 1S-elev.

Hans kollega fra Broager, der også er 1S-elev nikker:

- Og så skal vi som landmænd også kunne forsvare vores handlinger. Også derfor er dyrevelfærd vigtigt, siger Jesper Lehmann.

De to 1S-elever – der er betegnelsen for landbrugselever med en studentereksamen – afslutter i denne uge faget med en rapport.

TEKST: LOUIS ANDREAS MICHAELSEN