- Jeg glæder mig over, at vi nu er næsten halvvejs med at få styr på ammoniaktabet. Dette er endnu en undersøgelse i den perlerække af rapporter, der viser, at vores miljøindsats nytter, siger Henrik Høegh, formand for Landsudvalget for Planteavl og viceformand i Dansk Landbrug.

Glæden skyldes, at en ny undersøgelse fra Danmarks JordbrugsForskning på baggrund af bedre beregningsmodeller viser, at ammoniaktabet ved udbringning af husdyrgødning ¬– først og fremmest gylle – hidtil har været sat 6.000 tons for højt, svarende til en overvurdering på otte procent.

Årsagen er forbedrede udbringningsteknikker. Udlægning med slanger har afløst bladsprederen, når gyllen skal bringes ud, og nedfældning bliver mere og mere almindeligt med endnu mindre ammoniaktab til følge.

Dermed er sårbar natur og vandmiljø blevet sparet for ammoniaknedfald, og planterne har fået, hvad der svarer til knap 2,5 procent af den samlede mængde tilførte gødning ekstra at gøre godt med.

Natura 2000-krav

Henrik Høegh mener, at den øgede effektivitet i udbringningen skal komme landbruget til gode. Dels ved at indgå i de konkrete krav til landmændene, når det gælder bræmmer og randzoner omkring Natura 2000-områderne.

Dels ved at den øgede udnyttelse ikke bare bliver inddraget gennem en nedsættelse af gødningsnormerne.

- Ifølge Vandmiljøplan III skal vi ligge ti procent under gødningsnormerne. I øjeblikket ligger vi 14,2 procent under. Så de 6.000 tons kan placeres i det »gab«, vurderer Henrik Høegh.

Han vil meget fraråde politikere og myndigheder at inddrage de 6.000 tons.

- Det kan ikke nytte, at landmanden straffes på den måde, når han gør en indsats. Det vil virke voldsomt demotiverende for viljen til at medvirke til fremtidige løsninger, siger han.