Mælkekvote til låns
(Effektivt Landbrug) LandboUngdoms forslag om lån af mælkekvoter til nyetablerede vil ikke medføre særligt store problemer med kapitalisering, mener ejendomsmægler.
Den kapitalisering, som de etablerede mælkeproducenter frygter, vil ikke ske i særligt stort omfang med det forslag, som LandboUngdom lægger op til.
Det mener ejendomsmægler hos Nybolig Landbrug i Holstebro, Henning Tovgaard (indsat foto), efter at LandboUngdom i går foreslog, at nyetablerede mælkeproducenter skal kunne låne en mælkekvote på for eksempel 250 tons, som aldrig må videresælges. Når ejendommen sælges igen, eller mælkeproduktionen ophører på ejendommen, kan kvoten føres tilbage i en pulje, hvorefter en ny, ung landmand kan låne den.
Henning Tovgaard understreger, at han ikke ønsker at blande sig med politiske udmeldinger.
- Men hvis målet er at hjælpe de unge til at etablere sig, så er forslaget fra LandboUngdom en metode, som man kan bruge uden at genere ret mange.
Det er imidlertid en forudsætning, at låne-puljen med mælkekvote ikke er for stor. I givet fald vil en ung landmand nemlig pr. automatik kunne regne med at låne mælkekvoten, og så risikerer man en øget kapitalisering af landbrugsejendommene, fordi den unge vil kunne føle sig sikker på kvoten, og dermed også vil kunne give lidt mere for den landbrugsejendom, han ønsker at købe, påpeger Henning Tovgaard.
Formanden for LandboUngdom, Steffen Damsgaard (stort foto), siger:
- Ved at tildele den gratis mængde i rater løbende over for eksempel tre år, vil man undgå, at ældre sælgere af mælkeproduktionen vil prøve at spekulere i kvotesalg svarende til størrelsen af den gratis mængde (250.000 kilo) forud for handlen med en ung landmand.
