Tommelfingeren nedad for sharemilking
(Effektivt Landbrug) DØR PÅ KLEM: Dansk Kvægs formand er åben for at kigge på sharemilking, hvis ændrede vilkår gør modellen brugbar til at sikre økonomisk sammenhæng.
Sharemilking, hvor en ung landmand køber malkebesætningen af en ældre kollega, som ønsker at trappe ned, lejer stalden og får den ældre kollega til at producere grovfoderet, er ikke en model, som de folkevalgte inden for kvægbruget herhjemme ønsker at fremme.
Ifølge afdelingschef Henning Herlev Sørensen fra Danske Mejeriers Mælkeudvalg var sharemilking som model grundigt oppe at vende for tre-fire år siden i blandt andet i Dansk Kvægs bestyrelse. Baggrunden var den store udbredelse af sharemilking i New Zealand.
- Konklusionen på drøftelserne blev, at man ikke kunne anbefale sharemilking efter newzealandsk model. Det blev begrundet med, at man ikke mente, at modellen gav forøgede muligheder for unge, nystartede mælkeproducenter ud over, hvad der var opnåeligt ved køb eller forpagtning, forklarer Henning Herlev Sørensen.
Han føjer til, at de gældende EU-regler på området ikke rummer juridiske forhindringer for at anvende sharemilking herhjemme. Modellen kan sagtens anvendes, da der ikke er noget krav om, at der skal høre jord til mælkeproduktionen, blot det harmonimæssige bliver opfyldt på anden vis.
- Nybegyndere, der måtte vælge sharemilking, kan også købe kvote på lige fod med alle andre. Men de kan ikke komme i betragtning ved tildeling af gratis kvote til nybegyndere, da det kræver, at den unge mælkeproducent enten har forpagtet sin bedrift eller ejer mindst 20 procent af den, oplyser Henning Herlev Sørensen.
De gratis mængder, der uddeles ligeligt til ansøgerne efter afslutningen af hvert kvoteår, kommer ind ved toldninger. Det har de senere år drejet sig om tre-fem millioner kilo om året, og det har gjort det muligt at tildele et sted imellem 50.000 og 100.000 kilo kvote gratis pr. ansøger.
Formanden for Dansk Kvæg, gårdejer Peder Philipp, siger til Effektivt Landbrug, at sharemilking nok ikke lige er den model, der sikrer de bedste muligheder for unge landmænd, der ønsker at starte op som mælkeproducenter.
- Den konjukturudvikling, vi har oplevet igennem de seneste år med store prisstigninger på jord, har jo været med til at få tingene til at fungere. Men den situation kan jo ændre sig, og skulle sharemilking på et tidspunkt - under ændrede vilkår - vise sig være en farbar vej til at sikre økonomisk sammenhæng, er jeg helt åben for, at vi skal kigge på det, siger Peder Philipp.
